Romerne 10:1-21
10 Brødre, mit hjertes gode vilje og min bøn til Gud for dem er jo at de må opnå frelse.+
2 For jeg giver dem det vidnesbyrd* at de har nidkærhed+ for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab;+
3 for da de ikke kender retfærdigheden fra Gud+ men søger at opstille deres egen,+ har de ikke underordnet sig retfærdigheden fra Gud.+
4 For Kristus er lovens ende,*+ så at enhver som tror kan opnå retfærdighed.+
5 Moses skriver nemlig at det menneske som har handlet efter lovens retfærdighed, skal leve ved den.+
6 Men den retfærdighed der er en følge af tro taler således: „Sig ikke i dit hjerte:+ ’Hvem vil stige op til himmelen?’+ det vil sige, for at bringe Kristus+ ned;
7 eller: ’Hvem vil stige ned i afgrunden?’+ det vil sige, for at bringe Kristus op fra de døde.“+
8 Men hvad siger den? „Ordet er dig nær, i din egen mund og i dit eget hjerte“;+ det vil sige, troens „ord“,+ som vi forkynder.*+
9 For hvis du offentligt bekender det ’ord i din egen mund’,+ at Jesus er Herre,*+ og tror i dit hjerte at Gud oprejste ham fra de døde,+ vil du blive frelst.+
10 For med hjertet+ tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt+ til frelse.
11 Skriften siger jo: „Ingen som tror på ham+ vil blive skuffet.“*+
12 Der er nemlig ingen forskel på jøde og græker,+ for over alle er der den samme Herre, som er rig+ nok for alle dem der påkalder ham.
13 For „enhver som påkalder Jehovas* navn vil blive frelst“.+
14 Men hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på?+ Og hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan kan man høre uden at nogen forkynder?+
15 Og hvordan kan nogen forkynde hvis ikke de sendes ud?+ Sådan som der står skrevet: „Hvor skønt et syn: til fods kommer de som forkynder godt nyt om gode ting!“+
16 Dog var det ikke alle der adlød den gode nyhed.+ Esajas siger jo: „Jehova,* hvem troede på det de hørte af os?“+
17 Troen kommer altså af det man hører.+ Og det man hører, kommer gennem ordet om Kristus.*+
18 Dog spørger jeg: Hørte de da ikke? Jo vist, „deres røst er kommet ud over hele jorden,+ og deres udsagn til den beboede jords* fjerneste egne.“*+
19 Dog spørger jeg: Forstod Israel da ikke?+ Først siger Moses: „Jeg vil ægge jer til skinsyge gennem det som ikke er en nation; jeg vil ægge jer til voldsom vrede gennem en uforstandig nation.“+
20 Og Esajas bliver meget dristig og siger: „Jeg blev fundet af dem som ikke søgte mig;+ jeg blev kendt af dem som ikke spurgte efter mig.“+
21 Men med hensyn til Israel siger han: „Dagen lang har jeg bredt mine hænder ud mod et folk som er ulydigt+ og svarer igen.“+
Fodnoter
^ „jeg giver . . . vidnesbyrd“. Gr.: martyrōʹ; lat.: testimoʹnium . . . perhiʹbeo.
^ El.: „fuldstændige (absolutte) ende“. Gr.: teʹlos.
^ El.: „vi udråber (bekendtgør)“. Gr.: kērysʹsomen; lat.: praedicaʹmus. Jf. Da 5:29, fdn. til „og man udråbte“.
^ Gr.: Kyʹrios; J12-14,16-18,22(hebr.): ha’adhōnʹ, „Herren“. Ikke „Jehova“.
^ El.: „blive til skamme“.
^ Se Till. 1D.
^ Se Till. 1D.
^ „ordet om Kristus“, P46א*BCD*Vg; אcASyp: „Guds ord“; J7,8,10: „Jehovas ord“.
^ „den beboede jords“. Ordr.: „den beboedes“. Gr.: tēs oikoumeʹnēs, fem. sing., „jord“ underforstået.
