Romerne 11:1-36
11 Jeg spørger så: Gud har da ikke forskudt sit folk?+ Måtte det aldrig ske! Også jeg er jo israelit,+ af Abrahams afkom, af Benjamins stamme.+
2 Gud har ikke forskudt sit folk, som han først anerkendte.*+ Eller ved I ikke hvad Skriften siger i forbindelse med Elias, da han beder til Gud imod Israel?+
3 „Jehova,* de har dræbt dine profeter, de har nedbrudt dine altre, og jeg alene er tilbage, og de efterstræber min sjæl.“*+
4 Ja, hvad siger det guddommelige udsagn+ til ham? „Jeg har ladet syv tusind mænd som tilhører mig og som ikke har bøjet knæ for Baʹal, blive tilbage.“+
5 Således er der da også i den nuværende tid fremkommet en rest+ ifølge en udvælgelse+ der skyldes ufortjent godhed.
6 Når det nu er ved ufortjent godhed,+ er det ikke længere som følge af gerninger;+ ellers er den ufortjente godhed ikke længere ufortjent godhed.+
7 Hvad da? Netop det Israel ivrigt søger, har det ikke opnået,+ men de udvalgte*+ har opnået det. De øvrige blev gjort uimodtagelige,+
8 sådan som der står skrevet: „Gud* har givet dem en dyb søvns ånd,+ øjne som ikke ser og ører som ikke hører, frem til den dag i dag.“+
9 Og David siger: „Lad deres bord* blive til en snare og en fælde og en snublesten og en gengældelse for dem;+
10 lad deres øjne formørkes så de ikke ser, og bøj altid deres ryg.“+
11 Derfor spørger jeg: Snublede de, så de faldt+ fuldstændigt? Måtte det aldrig ske! Men ved deres fejltrin+ kom frelsen til folk fra nationerne,+ for at ægge dem til skinsyge.+
12 Hvis nu deres fejltrin betyder rigdom for verden, og deres tilbagegang betyder rigdom for folk fra nationerne,+ hvor meget mere vil da ikke deres fulde antal*+ betyde det!
13 Nu taler jeg til jer folk fra nationerne. For så vidt som jeg jo er apostel+ for nationerne,+ ærer+ jeg min tjeneste,+
14 om jeg dog kan ægge [dem som er] mit eget kød, til skinsyge og frelse+ nogle af dem.+
15 For hvis deres forkastelse+ betyder forligelse+ for verden, hvad vil så deres antagelse betyde andet end liv fra de døde?
16 Endvidere, hvis [den del der tages som] førstegrøden+ er hellig, er hele dejen det også; og hvis roden er hellig,+ er grenene det også.
17 Men når nogle af grenene blev brudt af, og du, skønt du er et vildt oliventræ, blev indpodet blandt dem+ og fik del i fedmen+ fra oliventræets+ rod,
18 da triumfér ikke over grenene. Men hvis du triumferer over dem,+ da [vid at] det ikke er dig der bærer roden,+ men roden [der bærer] dig.+
19 Du vil så sige: „Der blev brudt grene af+ for at jeg kunne blive indpodet.“+
20 Udmærket! Som følge af mangel på tro+ blev de brudt af, men som følge af tro+ sidder du der. Hold op med at tænke hovmodigt,+ men frygt.+
21 For når Gud ikke har skånet de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig.+
22 Se derfor Guds venlighed+ og strenghed.+ Strenghed mod dem som faldt,+ men Guds venlighed mod dig, forudsat du forbliver+ i hans venlighed; ellers vil du også blive hugget af.+
23 Og de vil blive indpodet hvis de ikke forbliver i deres mangel på tro;+ for Gud er i stand til at indpode dem igen.
24 For når du blev hugget af fra det oliventræ der af natur er vildt, og i modstrid med naturen blev indpodet+ i det ædle oliventræ, hvor langt snarere skal da ikke disse som af natur hører til dér, blive indpodet i deres eget oliventræ!+
25 Jeg ønsker nemlig ikke, brødre, at I skal være uvidende om denne hellige hemmelighed,+ for at I ikke skal være kloge i egne tanker: at der delvis er kommet uimodtagelighed+ over Israel indtil det fulde antal*+ af folk fra nationerne er kommet ind,+
26 og på denne måde vil hele Israel+ blive frelst. Som der står skrevet: „Befrieren skal komme fra Zion+ og fjerne ugudeligheder fra Jakob.+
27 Og dette er min side af pagten med dem,+ når jeg tager deres synder bort.“+
28 Sandt nok er de med hensyn til den gode nyhed fjender for jeres skyld,+ men med hensyn til udvælgelsen* er de elskede for forfædrenes skyld.+
29 Gaverne og kaldelsen fra Gud er nemlig ikke noget han fortryder.+
30 For ligesom I engang var ulydige+ mod Gud men nu har opnået barmhjertighed+ på grund af deres ulydighed,+
31 således har også disse nu været ulydige med barmhjertighed for jer til følge,+ for at også de nu kan opnå barmhjertighed.
32 For Gud har spærret dem alle inde i ulydighedens fængsel,+ for at han kunne vise dem alle barmhjertighed.+
33 O dyb af Guds rigdom+ og visdom+ og kundskab!+ Hvor uransagelige hans domme+ og usporlige hans veje!
34 For „hvem har lært Jehovas* sind at kende,+ eller hvem er blevet hans rådgiver?“+
35 Eller: „Hvem har givet ham noget først, så det skal gengældes ham?“+
36 Fra ham og ved ham og til ham er jo alle ting.+ Ham tilkommer herligheden for evigt.+ Amen.
Fodnoter
^ El.: „han forud kendte“.
^ Se Till. 1D.
^ El.: „mit liv“. Se Till. 4A.
^ „de udvalgte“. Ordr.: „udvælgelsen“.
^ „Gud“, אABVgSyp; J7,8,10,13-15,20: „Jehova“.
^ Dvs. offerbord. El.: „festmåltid“.
^ El.: „deres fylde“.
^ El.: „fylden“.
^ „udvælgelsen“. El.: „[Guds] udvælgelse“, „de udvalgte“.
^ Se Till. 1D.
