Romerne 14:1-23

14  Den der er svag+ i troen, skal I acceptere, men ikke for at bedømme [hans] indre tvivlsspørgsmål.+  Én har tro til at spise alt,+ men den svage spiser grøntsager.  Lad ikke den der spiser, se ned på den der ikke spiser,+ og lad ikke den der ikke spiser, dømme den der spiser, for Gud har accepteret vedkommende.  Hvem er du at du dømmer en andens hustjener?+ For sin egen herre står eller falder han.+ Og han vil blive stående, for Jehova* kan lade ham stå.+  Én bedømmer én dag som bedre end en anden;+ en anden bedømmer hver dag som god;+ lad enhver være fuldt overbevist i sit eget sind.  Den der holder dagen, holder den for Jehova.* Og den der spiser, spiser for Jehova,*+ for han takker Gud;+ og den der undlader at spise, undlader det for Jehova,*+ og dog takker han Gud.+  Ingen af os lever jo for sig selv,+ og ingen dør for sig selv;  for når vi lever, lever vi for Jehova,*+ og når vi dør, dør vi for Jehova.*+ Derfor, både når vi lever og når vi dør, tilhører vi Jehova.*+  Det var jo derfor Kristus døde og kom til live igen,+ at han kunne blive Herre over både døde+ og levende.+ 10  Men du, hvorfor dømmer du din broder?+ Eller du, hvorfor ser du ned på din broder? Vi skal jo alle træde frem for Guds dommersæde,+ 11  for der står skrevet: „’Så sandt jeg lever,’ siger Jehova,*+ ’for mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal åbent anerkende Gud.’“+ 12  Så skal hver enkelt af os altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.*+ 13  Lad os derfor ikke længere dømme hinanden,+ men træf hellere den beslutning+ at I ikke vil lægge nogen snublesten+ for en broder+ eller give ham anledning til fald. 14  Jeg ved og er i Herren Jesus overbevist om at intet er vanhelligt i sig selv;+ kun hvis en regner noget for vanhelligt, er det vanhelligt for ham.+ 15  For hvis din broder bedrøves på grund af [din] mad, vandrer du ikke mere i overensstemmelse med kærlighed.+ Bring ikke med din mad undergang over den som Kristus døde for.+ 16  Lad derfor ikke det gode I gør, blive spottet. 17  For Guds rige+ betyder* ikke spisen og drikken,+ men retfærdighed+ og fred+ og glæde+ ved hellig ånd. 18  For den der i dette træller for Messias, er velbehagelig for Gud og godkendes af mennesker.+ 19  Så lad os altså jage efter det der skaber fred+ og er til indbyrdes opbyggelse.+ 20  Hold op med at nedbryde Guds værk blot for madens skyld.+ Alt er ganske vist rent, men det er skadeligt for det menneske som spiser og derved giver anledning til snublen.+ 21  Det er godt ikke at spise kød, ikke at drikke vin, ikke at gøre noget som kan blive en snublesten for din broder.+ 22  Den tro du har, hav den for dig selv for Guds åsyn.+ Lykkelig er den som ikke dømmer sig selv for det han bifalder. 23  Men den der har tvivl, er allerede dømt skyldig hvis han spiser,+ for [han spiser] ikke ud af tro. Ja, alt hvad der ikke er ud af tro, er synd.+

Fodnoter

„Jehova“, J18,23; P46אABC(gr.): ho kyʹrios; DVgSyh: „Gud“. Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
Se Till. 1D.
„over for Gud“, אADVgSyh,p; mangler i B.
El.: „er“.