Romerne 15:1-33

15  Men vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke,+ og ikke være os selv til behag.+  Lad enhver af os være sin næste til behag i det der er godt til [hans] opbyggelse.+  For heller ikke Messias var sig selv til behag;+ men som der står skrevet: „Forsmædelserne fra dem der smædede dig, er faldet på mig.“+  Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet+ til vor belæring,+ for at vi ved vor udholdenhed+ og ved Skrifternes trøst+ kan have håb.*+  Måtte den Gud som skænker udholdenhed og trøst, nu give jer at I har samme sindsindstilling+ over for hinanden som den Kristus Jesus havde,  for at I enigt+ og med én mund kan herliggøre vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader.  I skal derfor acceptere hinanden,+ ligesom Messias også har accepteret os,+ til ære for Gud.  Jeg siger nemlig at Kristus jo er blevet en tjener+ for de omskårne+ for Guds sanddruheds skyld,+ for at bekræfte de løfter+ Han gav deres forfædre,  og for at folk fra nationerne+ kunne herliggøre Gud for hans barmhjertighed.+ Som der står skrevet: „Derfor vil jeg åbent anerkende dig blandt nationerne,* og dit navn vil jeg lovsynge.“+ 10  Og han siger endvidere: „Vær glade, I nationer, med hans folk.“+ 11  Og ligeledes: „Pris Jehova,* alle I nationer, og lad alle folkene lovprise ham.“+ 12  Og yderligere siger Esajas: „Iʹsajs rod+ skal være der, ja, den der rejser sig for at herske over nationerne;+ på ham vil nationerne håbe.“+ 13  Måtte Gud der giver håb, fylde jer med al glæde og fred ved at I har tro, så I må være rige i håbet med hellig ånds kraft.+ 14  Med hensyn til jer, mine brødre, er jeg nu også selv overbevist om at I også selv er fulde af godhed, da I er blevet fyldt med al kundskab,+ og at I også er i stand til at formane hinanden.+ 15  Jeg skriver imidlertid til jer med så meget større dristighed på nogle punkter, ligesom for igen at påminde jer,+ på grund af den ufortjente godhed der er skænket mig af Gud+ 16  til at være en offentlig tjener* under Kristus Jesus over for folk fra nationerne,+ optaget af det hellige arbejde med Guds gode nyhed,+ for at offeret,+ nemlig disse folk fra nationerne, kan blive velbehageligt,+ helliget med hellig ånd.+ 17  Jeg har derfor grund til at være stolt i samhørighed med Kristus Jesus+ over det der vedrører Gud.+ 18  Jeg vil nemlig ikke vove at tale om noget som helst andet end det Kristus har udvirket gennem mig+ for at bringe folk fra nationerne til lydighed,+ ved [mit] ord+ og [min] gerning, 19  med tegns og underes kraft,+ med hellig ånds* kraft, således at jeg fra Jerusalem og i en kreds helt til Illyʹrien fuldt ud har forkyndt den gode nyhed om Messias;+ 20  dog på den måde at jeg gjorde det til mit mål ikke at forkynde den gode nyhed hvor Kristus allerede var blevet nævnt, for at jeg ikke skulle bygge på en andens grundvold;+ 21  men, som der står skrevet: „De til hvem intet var fortalt om ham, skal se, og de som ikke har hørt, skal forstå.“+ 22  Derfor er jeg også mange gange blevet hindret i at komme til jer.+ 23  Men nu da jeg ikke længere har [urørt] distrikt i disse egne og i adskillige år har næret længsel efter at komme til jer,+ 24  håber jeg nemlig, når jeg rejser til Spanien,+ at få jer at se på gennemrejsen og at blive fulgt på vej+ dertil af jer, efter at jeg først i nogen grad har fået stillet min længsel efter jer. 25  Men nu står jeg i begreb med at rejse til Jerusalem for at yde hjælpetjeneste for de hellige.+ 26  De der er i Makedoʹnien og Achaiʹa*+ har nemlig besluttet i fællesskab at give et bidrag+ til de fattige blandt de hellige i Jerusalem. 27  Ja, de har besluttet at gøre dette, og de er også deres skyldnere; for når folk fra nationerne har fået del i deres åndelige goder,+ skylder de også at yde dem offentlig tjeneste med noget materielt.+ 28  Når jeg så er færdig med dette og har bragt denne frugt+ sikkert til dem, tager jeg af sted til Spanien+ og lægger vejen omkring ad jer. 29  Og jeg ved at når jeg kommer til jer, vil jeg komme med et fuldt mål af velsignelse fra Kristus.+ 30  Nu tilskynder jeg jer, brødre,* ved vor Herre Jesus Kristus og ved åndens kærlighed,+ til sammen med mig at kæmpe i jeres bønner til Gud for mig,+ 31  at jeg må blive udfriet+ fra de ikketroende i Judæa, og at min hjælpetjeneste, som gælder Jerusalem,+ må vise sig at være velbehagelig for de hellige,+ 32  så at jeg, når jeg med glæde kommer til jer ved Guds vilje, vil blive styrket+ sammen med jer. 33  Måtte den Gud som giver fred være med jer alle.+ Amen.

Fodnoter

„håb“, אAVgSyp; B: „trøstens (det trøstende) håb“.
„nationerne“, ABSyp; אcVgc: „nationerne, Herre“.
Se Till. 1D.
„en offentlig tjener“. Gr.: leitourgonʹ.
„hellig ånds“, AD*Vg; P46אSyh,p: „Guds ånds“; B: „ånds“.
Romersk provins i det sydlige Grækenland med Korinth som hovedstad.
„brødre“, אADVgSyp; mangler i P46B.