Romerne 2:1-29
2 Derfor er du uden undskyldning, menneske,+ hvem du end er, hvis du dømmer;+ det du dømmer en anden for, det fordømmer du nemlig dig selv for, eftersom du der dømmer,+ øver de samme ting.+
2 Nu ved vi at Guds dom, i overensstemmelse med sandheden,+ er imod dem som øver sådanne ting.
3 Men har du den idé, menneske,+ at du som dømmer dem der øver sådanne ting og selv gør dem, at du vil undslippe Guds dom?+
4 Eller foragter du hans venligheds+ og overbærenheds+ og langmodigheds+ rigdom, fordi du ikke ved at Guds venlighed søger at lede dig til sindsændring?+
5 Men efter din hårdhed+ og dit hjertes forstokkethed+ samler du vrede+ til dig selv på vredens dag,+ da Guds retfærdige dom+ åbenbares.+
6 Og han vil gengælde enhver efter hans gerninger:+
7 evigt liv til dem der søger herlighed og ære og uforgængelighed+ ved udholdenhed i en gerning der er god;
8 men til dem der er stridbare+ og som ikke adlyder sandheden+ men adlyder uretfærdigheden, vil der være vrede og harme,+
9 trængsel og nød, over enhver menneskesjæl som gør hvad der er ondt, over jøde+ først og så over græker;+
10 men herlighed og ære og fred til enhver som gør hvad der er godt,+ til jøde først+ og så til græker.+
11 For der er ikke partiskhed hos Gud.+
12 For eksempel vil alle som har syndet uden loven, også gå til grunde uden loven;+ og alle som har syndet under loven,+ vil blive dømt ved loven.+
13 Det er nemlig ikke lovens hørere der er retfærdige hos Gud, men det er lovens gørere+ der vil blive erklæret retfærdige.+
14 For når som helst folk fra nationerne,+ som ikke har loven,+ af natur gør det loven siger,+ er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov.
15 De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter,+ idet deres samvittighed+ vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage+ eller også forsvar.
16 Det vil ske på den dag Gud gennem Kristus Jesus dømmer+ det skjulte+ hos menneskene,+ ifølge den gode nyhed jeg forkynder.+
17 Hvis nu du har navn af jøde+ og støtter dig til loven+ og roser dig af Gud,+
18 og du kender hans vilje+ og bifalder det ypperlige* fordi du er blevet undervist mundtligt ud fra loven,+
19 og du er overbevist om at du er vejleder for blinde,+ lys for dem der er i mørke,+
20 opdrager for ufornuftige,+ lærer for spædbørn,+ og at du med loven har formuleringen*+ af kundskaben og sandheden+ —
21 er så du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv?+ Du som forkynder: „Stjæl ikke,“+ stjæler du?+
22 Du som siger: „Begå ikke ægteskabsbrud,“*+ begår du ægteskabsbrud? Du som udtrykker afsky for afguderne, plyndrer+ du templer?
23 Du som roser dig af loven, vanærer du Gud ved din overtrædelse af loven?+
24 For „Guds navn bliver på grund af jer spottet blandt nationerne“,+ sådan som der står skrevet.
25 Omskærelse+ er jo kun til gavn hvis du handler efter loven;+ men hvis du er lovovertræder, er din omskærelse+ blevet til ikke-omskærelse.+
26 Derfor, hvis den uomskårne+ holder lovens retfærdige bestemmelser,+ vil hans ikke-omskærelse så ikke blive regnet for omskærelse?+
27 Og den af natur uomskårne vil, ved at opfylde loven, dømme dig+ som med dens skrevne lovsamling og omskærelse er lovovertræder.
28 For jøde er ikke den som er det i det ydre,+ og omskærelse er heller ikke det som er i det ydre, i kødet.+
29 Men jøde er den som er det i det indre,+ og [hans] omskærelse er hjertets [omskærelse]+ ved ånd og ikke ved en skreven lovsamling.+ Han får sin ros,+ ikke af mennesker, men af Gud.+
Fodnoter
^ El.: „og prøver (vurderer) det der er forskelligt“.
^ Ordr.: „formen“. Gr.: tēn morʹfōsin.
