Romerne 6:1-23

6  Hvad skal vi da sige? Skal vi forblive i synden, for at den ufortjente godhed kan blive større?+  Måtte det aldrig ske! Da vi er døde i forhold til synden,+ hvordan skulle vi så stadig kunne leve i den?+  Eller ved I ikke at alle vi som blev døbt til Kristus Jesus,*+ blev døbt til hans død?+  Derfor blev vi begravet+ med ham ved vor dåb til hans død, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed,+ således skal også vi vandre i et nyt liv.+  For hvis vi er blevet forenet med ham* i en død der ligner hans,+ skal vi visselig også være det i en opstandelse [der ligner] hans;+  for vi ved at vor gamle personlighed* er blevet pælfæstet sammen med [ham],+ for at vort syndige legeme* kunne blive gjort uvirksomt,+ så vi ikke længere skulle fortsætte med at trælle for synden.+  For den der er død er blevet frikendt* fra [sin] synd.+  Endvidere, hvis vi er døde sammen med Kristus, tror vi at vi også skal leve sammen med ham.+  For vi ved at Kristus, nu da han er blevet oprejst fra de døde,+ ikke mere dør;+ døden er ikke mere herre over ham. 10  For den [død] han døde, døde han i forhold til synden én gang for alle;+ men det [liv] han lever, lever han i forhold til Gud.+ 11  På samme måde med jer: regn jer selv for at være døde+ i forhold til synden, men levende+ i forhold til Gud ved Kristus Jesus. 12  Lad derfor ikke synden fortsat herske som konge i jeres dødelige legeme,+ så I adlyder dets lyster.+ 13  Fortsæt heller ikke med at fremstille jeres lemmer for synden+ som uretfærdigheds våben,+ men fremstil jer selv for Gud som dem der fra døde er blevet levende,+ og [fremstil] jeres lemmer for Gud som retfærdigheds våben.+ 14  For synden skal ikke være herre over jer, da I jo ikke er under lov+ men under ufortjent godhed.+ 15  Hvad følger heraf? Skal vi begå en synd fordi vi ikke er under lov+ men under ufortjent godhed?+ Måtte det aldrig ske! 16  Ved I ikke at hvis I bliver ved med at fremstille jer for en som trælle for at adlyde ham, er I hans trælle fordi I adlyder ham,+ enten syndens+ med død til følge+ eller lydighedens+ med retfærdighed+ til følge? 17  Men tak til Gud at I har været syndens trælle men af hjertet er blevet lydige mod den læreform I blev overgivet til.+ 18  Ja, da I er blevet frigjort+ fra synden, er I blevet trælle+ for retfærdigheden.+ 19  Jeg taler i menneskelige vendinger på grund af jeres køds svaghed:+ for ligesom I før fremstillede jeres lemmer+ som trælle for urenheden+ og lovløsheden med lovløshed til følge,* således skal I nu fremstille jeres lemmer som trælle for retfærdigheden med hellighed til følge.+ 20  For da I var trælle af synden,+ var I frie i forhold til retfærdigheden. 21  Hvilken frugt+ plejede I da at have dengang? Ting*+ som I nu skammer jer over. For de tings enderesultat* er døden.+ 22  Men nu, da I er blevet frigjort fra synden og er blevet trælle for Gud,+ har I jeres frugt+ i form af hellighed, og som enderesultat evigt liv.+ 23  For den løn* synden betaler er døden,+ men den gave*+ Gud giver er evigt liv+ ved Kristus Jesus, vor Herre.+

Fodnoter

„Jesus“. Mangler i B.
El.: „er sammenvoksede med ham“.
Ordr.: „vort gamle menneske“.
El.: „vort syndens legeme“.
El.: „er blevet retfærdiggjort“. Gr.: dedikaiʹōtai.
„med lovløshed til følge“. Mangler i B.
El.: „at have dengang af de ting (. . .?)“
El.: „ende“. Gr.: teʹlos.
„løn“. Lat.: stipenʹdia.
Ordr.: „nådegave“. Gr.: chaʹrisma; lat.: graʹtia.