Romerne 7:1-25
7 Kan det være, brødre, at I ikke ved (jeg taler jo til nogle der er kendt med loven) at loven er herre over et menneske så længe det lever?+
2 En gift kvinde* er for eksempel ved lov bundet til sin mand så længe han lever; men hvis manden dør, er hun løst fra mandens lov.+
3 Så ville hun altså blive kaldt en ægteskabsbryderske* hvis hun, mens manden lever, blev en anden mands.+ Men hvis hendes mand dør, er hun fri fra hans lov, så at hun ikke er en ægteskabsbryderske hvis hun bliver en anden mands.+
4 Altså er også I, mine brødre, gjort døde for loven,+ ved Messias’ legeme, for at I kunne blive en andens,+ hans som blev oprejst fra de døde,+ for at vi skulle bære frugt+ for Gud.
5 For da vi var i overensstemmelse med kødet,+ var de syndige lidenskaber der blev vakt ved loven, virksomme i vore lemmer, for at vi skulle bære frugt for døden.+
6 Men nu er vi løst fra loven,+ idet vi er døde+ i forhold til det som vi blev fastholdt af, så vi kan trælle*+ på åndens nye måde,+ og ikke på den skrevne lovsamlings gamle måde.+
7 Hvad skal vi da sige? Er loven synd?+ Måtte det aldrig blive sådan! Dog ville jeg aldrig have lært synden at kende+ hvis det ikke havde været for loven; jeg ville for eksempel ikke have kendt begæret+ hvis loven ikke havde sagt: „Du må ikke begære.“+
8 Men idet synden fik en anledning gennem budet,+ udvirkede den begær af enhver art i mig, for uden lov var synden død.+
9 Ja, jeg var engang levende uden lov;+ men da budet kom,+ kom synden til live igen, og jeg døde.+
10 Og budet, som var til liv,+ dette fandt jeg var til død.+
11 For idet synden fik en anledning gennem budet, forførte+ den mig og dræbte mig gennem det.
12 Altså er loven på sin side hellig,+ og budet er helligt og retfærdigt+ og godt.+
13 Blev da det der er godt, til død for mig? Måtte det aldrig ske! Men synden blev det, for at den kunne vise sig som synd, idet den udvirkede død for mig gennem det der er godt,+ for at synden gennem budet kunne blive langt mere syndig.+
14 For vi ved at loven er åndelig,+ men jeg er kødelig, solgt under synden.+
15 Hvad jeg udvirker, ved jeg nemlig ikke. For det jeg gerne vil, det praktiserer jeg ikke; men det jeg hader, det gør jeg.
16 Når jeg imidlertid gør det som jeg ikke vil,+ bekræfter jeg at loven er udmærket.+
17 Men nu er det ikke mere mig som udvirker det, men synden som bor i mig.+
18 For jeg ved at i mig, det vil sige i mit kød, bor der intet godt;+ for det gerne at ville+ ligger mig nær, men det at udvirke+ det rette, gør ikke.
19 For det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke,+ men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.
20 Når nu det jeg ikke vil, er det jeg gør, så er det ikke mere mig der udvirker det, men synden som bor i mig.+
21 Jeg finder altså denne lov i mit tilfælde: når jeg gerne vil gøre det rette,+ ligger det onde mig nær.+
22 Jeg glæder+ mig jo over Guds lov, ifølge det menneske+ jeg er i det indre,
23 men i mine lemmer+ ser jeg en anden lov, der fører krig+ imod mit sinds lov+ og tager mig til fange under syndens lov+ som er i mine lemmer.
24 Jeg elendige* menneske! Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død?+
25 Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!+ Jeg selv, derfor, træller altså med sindet for Guds lov,+ men med kødet for syndens lov.+
Fodnoter
^ El.: „En kvinde der er underlagt en mand“.
^ „ægteskabsbryderske“. Lat.: adulʹtera.
^ „trælle“, אAB; J18: „være tjenere for Jehova“.
^ El.: „bebyrdede“, „ulykkelige“.
