Romerne 9:1-33
9 Jeg siger sandheden+ i Kristus; jeg lyver ikke,+ da min samvittighed vidner sammen med mig i hellig ånd,
2 at jeg i mit hjerte har stor bedrøvelse og uophørlig smerte.+
3 For jeg kunne ønske at jeg selv som bandlyst* var skilt fra Messias til gavn for mine brødre,+ mine slægtninge efter kødet,+
4 der, som sådanne, er israelitter,+ hvem antagelsen som sønner+ og herligheden+ og pagterne+ og lovgivningen+ og den hellige tjeneste*+ og løfterne+ tilhører,
5 hvem forfædrene+ tilhører og fra hvem Messias [stammede] efter kødet+ — Gud,+ som er over alle,* [være] velsignet for evigt. Amen.
6 Dog er det ikke sådan at Guds ord har slået fejl.+ For ikke alle som [stammer] fra Israel er virkelig „Israel“.+
7 Heller ikke er de alle børn fordi de er Abrahams afkom,+ men: „Det der skal kaldes ’dit afkom’ vil komme gennem Isak.“+
8 Det vil sige, børnene ifølge kødet+ er ikke virkelig Guds børn,+ men børnene ifølge løftet+ bliver regnet for afkommet.
9 For løftets ord lød som følger: „Ved denne tid vil jeg komme, og så har Sara en søn.“+
10 Dog ikke det tilfælde alene, men også da Rebekka undfangede tvillinger+ ved den ene [mand], Isak, vor forfader:
11 da de endnu ikke var født og ikke havde gjort noget godt eller slet,+ blev der nemlig, for at Guds forsæt med hensyn til udvælgelsen kunne forblive afhængigt, ikke af gerninger, men af den som kalder,+
12 sagt til hende: „Den ældste skal trælle for den yngste.“+
13 Sådan som der står skrevet: „Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.“+
14 Hvad skal vi da sige? Er der uretfærdighed hos Gud?+ Måtte det aldrig blive sådan!
15 Han siger jo til Moses: „Jeg vil have barmhjertighed med hvem jeg end vælger at have barmhjertighed med, og jeg vil have medlidenhed med hvem jeg end vælger at have medlidenhed med.“+
16 Så afhænger det altså ikke af den der vil eller af den der løber, men af Gud,+ som har barmhjertighed.+
17 Skriften siger jo til Farao: „Af netop denne grund har jeg ladet dig bestå,* for at jeg i forbindelse med dig kan vise min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“+
18 Derfor, hvem han vil, viser han altså barmhjertighed,+ og hvem han vil, lader han blive forhærdet.+
19 Du vil så sige til mig: „Hvorfor dadler han da? Hvem har nemlig kunnet modstå hans udtrykkelige vilje?“+
20 Menneske,+ hvem er du egentlig at du tager til genmæle imod Gud?+ Skal det der er formet, sige til ham som formede det: „Hvorfor har du lavet mig sådan?“+
21 Hvad? Har pottemageren+ ikke myndighed over leret til af den samme klump at lave ét kar til ærefuld brug og et andet til ikke-ærefuld brug?+
22 Hvis nu Gud, skønt det er hans vilje at vise sin vrede og gøre sin magt kendt, med megen langmodighed har båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse,+
23 for at han kunne gøre sin herligheds rigdom+ kendt over for barmhjertighedens kar,+ som han forud har beredt til herlighed,+
24 nemlig os, som han kaldte, ikke blot blandt jøderne men også blandt nationerne,+ [hvad så]?
25 Det er som han også siger hos Hoseas: „Dem som ikke var mit folk,+ vil jeg kalde ’mit folk’, og hende som ikke var elsket, ’den elskede’;+
26 og på det sted hvor der blev sagt til dem: ’I er ikke mit folk,’ dér skal de kaldes ’den levende Guds sønner’.“+
27 Og om Israel råber Esajas: „Selv om tallet på Israels sønner var som sandet ved havet,+ er det kun en rest der bliver frelst.+
28 For Jehova* vil holde regnskab på jorden idet han afslutter og afkorter det.“*+
29 Og, ganske som Esajas forud havde sagt: „Hvis ikke Hærstyrkers+ Jehova* havde efterladt os et afkom, ville vi være blevet som Soʹdoma, og vi ville have lignet Gomorʹra.“+
30 Hvad skal vi da sige? At folk fra nationerne, skønt de ikke jagede efter retfærdighed, opnåede retfærdighed,+ den retfærdighed der følger af tro;+
31 men Israel, som jagede efter en lov der leder til retfærdighed, nåede ikke frem til en sådan lov.+
32 Af hvilken grund? Fordi de ikke jagede efter den ved tro, men som [de mente de kunne,] ved gerninger.+ De snublede over „snublestenen“;+
33 som der står skrevet: „Se, jeg lægger i Zion en snublesten+ og en anstødsklippe,+ og den der tror på ham* vil ikke blive skuffet.“*+
Fodnoter
^ Gr. og lat.: anaʹthema, „en (noget) som er bandlyst“.
^ „hellige tjeneste“. Gr.: latreiʹa; J17(hebr.): weha‛avōdhahʹ, „og tjenesten (tilbedelsen)“. Se 2Mo 12:25, fdn.
^ Udtrykket „Gud, som er over alle“ behandles i Till. 6D.
^ „har jeg ladet dig bestå“, J17,18,22; אAB: „har jeg oprejst dig (ladet dig fremstå)“; 2Mo 9:16 i LXX, som Paulus her citerer: „er du blevet bevaret“.
^ Se Till. 1D.
^ El.: „afslutter det og gør det hurtigt (kort)“.
^ Se Till. 1D.
^ El.: „den“.
^ El.: „blive til skamme“.
