Ruth 1:1-22
1 Engang i de dage da dommerne+ dømte, blev der hungersnød+ i landet, og en mand tog af sted fra Betlehem+ i Juda for at tage ophold i Moʹabs område,*+ han og hans hustru samt hans to sønner.
2 Mandens navn var Elimeʹlek,* og hans hustrus navn var No’oʹmi, og hans to sønners navne var Maʹlon og Kilʹjon, efratitter*+ fra Betlehem i Juda. De kom så til Moʹabs område og blev dér.
3 Nu døde Elimeʹlek, No’oʹmis mand, og hun blev ladt tilbage med sine to sønner.
4 Med tiden tog mændene sig hustruer, moabitiske kvinder.+ Den enes navn var Orʹpa, og den andens navn var Rut.+ De blev så boende dér i omkring ti år.
5 Nu døde også de to, Maʹlon* og Kilʹjon,* og kvinden blev ladt tilbage uden sine to børn og uden sin mand.
6 Derpå brød hun op sammen med sine svigerdøtre og vendte tilbage fra Moʹabs område, for hun havde hørt i Moʹabs område at Jehova havde vendt sin opmærksomhed mod* sit folk+ ved at give det brød.+
7 Hun tog altså bort fra det sted hvor hun havde været,+ og hendes to svigerdøtre var med hende, og de vandrede af sted på vejen tilbage til Judas land.
8 Da sagde No’oʹmi til sine to svigerdøtre: „Tag af sted, vend tilbage, hver især til sin moders hus. Måtte Jehova vise loyal hengivenhed mod jer,+ ligesom I har vist mod dem der er døde, og mod mig.+
9 Måtte Jehova lade jer finde* et trygt hjem,+ hver især i sin mands hus.“ Derpå kyssede+ hun dem, men de brød ud i højlydt gråd
10 og sagde til hende: „Nej, vi vil vende tilbage til dit folk sammen med dig.“+
11 No’oʹmi sagde imidlertid: „Vend tilbage, mine døtre. Hvorfor skulle I gå med mig? Har jeg stadig sønner i mit indre som kan blive jeres mænd?+
12 Vend tilbage, mine døtre, tag af sted, for jeg er for gammel til at blive en mands [hustru]. Selv om jeg sagde at der var håb for mig så jeg både blev en mands [hustru] i nat og også fødte sønner,+
13 ville I så vente på dem* til de voksede op? Ville I for deres skyld leve afsondret uden at blive en mands [hustru]? Nej, mine døtre; men det er meget bittert for mig på jeres vegne at Jehovas hånd har gjort udfald imod mig.“+
14 Da brød de atter ud i højlydt gråd, og Orʹpa kyssede så sin svigermoder. Rut, derimod, blev hos hende.+
15 Derfor sagde hun: „Se! Din svigerinde* er vendt tilbage til sit folk og sine guder.+ Følg med din svigerinde tilbage.“+
16 Da sagde Rut: „Du må ikke bede mig om at forlade dig, om at vende tilbage og ikke følge dig;* for dér hvor du går hen, vil jeg gå hen, og dér hvor du overnatter, vil jeg overnatte.+ Dit folk skal være mit folk,+ og din Gud skal være min Gud.+
17 Dér hvor du dør, vil jeg dø,+ og dér vil jeg begraves. Måtte Jehova gøre således mod mig og føje mere til,+ hvis noget andet end døden skulle skille mig fra dig.“
18 Da hun så at hun stod fast på at ville gå med hende,+ holdt hun op med at tale til hende [om det].
19 Så fortsatte de begge rejsen indtil de kom til Betlehem.+ Så snart de nu kom til Betlehem, kom hele byen i bevægelse på grund af dem,+ og kvinderne sagde: „Er det No’oʹmi?“+
20 Men hun sagde til dem: „Kald mig ikke No’oʹmi.* Kald mig Maʹra,* for den Almægtige*+ har gjort det meget bittert for mig.+
21 Jeg havde fuldt op da jeg tog af sted,+ men Jehova bringer mig tomhændet tilbage.+ Hvorfor skulle I kalde mig No’oʹmi, når Jehova har ydmyget mig+ og den Almægtige har voldt mig ulykke?“+
22 Således vendte No’oʹmi tilbage, og sammen med hende moabitterinden Rut, hendes svigerdatter, da hun vendte tilbage fra Moʹabs område;+ og de kom til Betlehem+ ved byghøstens+ begyndelse.
Fodnoter
^ El.: „på Moabs marker“.
^ Betyder „Gud er konge“.
^ El.: „indbyggere i (fra) Efrat“. Se 1Mo 35:16, 19.
^ Betyder „sygelig“, „svagelig“.
^ Betyder „skrøbelighed“.
^ El.: „havde besøgt“.
^ Ordr.: „Måtte Jehova give til jer og find“.
^ „dem“, mask., LXXSyVg.
^ „og ikke følge dig“. Ordr.: „fra efter dig“. Hebr.: me’acharaʹjikh. Jf. 1Mo 16:13, fdn. til „set på ham“; Dom 13:11, fdn.
^ Betyder „min liflighed“.
^ Betyder „bitter“.
