Salme 102:1-28
En bøn af den nødstedte når han bliver svag og udøser sin bekymring for Jehovas ansigt.+
102 Jehova, hør min bøn;+og måtte mit råb om hjælp nå frem til dig.+
2 Skjul ikke dit ansigt for mig den dag jeg er hårdt trængt.+Bøj dit øre til mig;+svar mig hurtigt den dag jeg kalder.+
3 For mine dage er svundet som røg,+og mine knogler gløder som et ildsted.+
4 Mit hjerte bliver slået ned som planterne og udtørres,+for jeg glemmer at spise min mad.*+
5 På grund af min højlydte sukken+klæber mine knogler til mit kød.+
6 Jeg ligner pelikanen i ørkenen.+Jeg er blevet som den lille ugle på øde steder.
7 Jeg er udtæret,*og jeg er som en ensom fugl på taget.+
8 Dagen lang har mine fjender smædet mig.+De der håner mig har svoret ved mig.+
9 For det er aske jeg har spist som brød;+og det jeg drikker har jeg blandet med gråd;+
10 [det er] på grund af din fordømmelse og din harme;+for du har løftet mig op og vil kaste mig bort.+
11 Mine dage [går på hæld] som skyggen der bliver lang,*+og jeg selv udtørres som planterne.+
12 Men du, Jehova, bliver boende evindelig,+og dit minde består generation efter generation.+
13 Du vil stå frem [og] være barmhjertig mod Zion,+for tiden er inde til at have medlidenhed med det,for den fastsatte tid er kommet.+
14 For dine tjenere holder af dets sten,+og de har medlidenhed med dets støv.+
15 Og nationerne vil frygte Jehovas* navn,+og alle jordens konger din herlighed.+
16 For Jehova* skal opbygge Zion;+han skal vise sig i sin herlighed.+
17 Han vender sig mod de nøgnes bøn+og ringeagter ikke deres bøn.+
18 Dette skrives til den kommende generation;+og det folk der skabes vil lovsynge Jah.*+
19 For han har set ned fra sit hellige [og] høje sted,+fra himmelen har Jehova* betragtet jorden+ —
20 for at høre fangens stønnen,+for at slippe de dødsdømte* fri,+
21 for at Jehovas* navn kan blive forkyndt* i Zion+og hans pris i Jerusalem,+
22 når folkeslagene bliver samlet sammen,+og rigerne — så de kan tjene* Jehova.+
23 På vejen har han kuet min kraft;+han har afkortet [rækken af] mine dage.+
24 Jeg sagde: „Min Gud,*ryk mig ikke op midt i mine dage;+dine år [strækker sig] generation efter generation.*+
25 For længe siden grundlagde du jorden,+og himmelen er dine hænders værk.+
26 De vil gå til grunde, men du vil blive stående;*+som en klædning vil de alle slides op.+Som en dragt vil du skifte dem ud, ja, de udskiftes.+
27 Men du er den samme,* og dine år slipper ikke op.+
28 Dine tjeneres sønner bliver boende;+og deres afkom grundfæstes for dit ansigt.“+
Fodnoter
^ Ordr.: „mit brød“.
^ Måske: „Jeg har våget (ligget vågen)“, ved en anden afledning af det hebr. vb.
^ „Mine dage er blevet lange (har strakt sig) som en skygge“, LXXSyVg(iuxta LXX) og ved en lille korrektion af M.
^ Se Till. 1C, § 8.
^ Se Till. 1C, § 8.
^ Se Till. 1C, § 8.
^ Ordr.: „dødens sønner“.
^ Se Till. 1C, § 8.
^ Ordr.: „for at forkynde Jehovas navn“.
^ El.: „til at tjene, (dyrke, yde hellig tjeneste for)“. Hebr.: la‛avodhʹ.
^ „Min Gud“. Hebr.: ’Elīʹ.
^ Ordr.: „i generationers generation“.
^ Ordr.: „Men (Og) du er ham“.
