Salme 106:1-48
106 I skal lovsynge Jah!*+Tak Jehova, for han er god;+for hans loyale hengivenhed varer evindelig.+
2 Hvem kan nævne [alle] Jehovas vældige gerninger,+forkynde al hans pris?+
3 Lykkelige er de der overholder ret,+øver* retfærdighed til hver en tid.+
4 Husk mig, Jehova, i [din] velvilje mod dit folk.+Tag dig af mig med din frelse,+
5 så jeg kan se godheden mod dine udvalgte,+fryde mig med din nations fryd,+rose mig sammen med din arv.+
6 Vi har syndet som vore forfædre;+vi har forbrudt os; vi har handlet ugudeligt.+
7 Vore forfædre i Ægyptentog ikke ved lære af dine undere.+De huskede ikke hvor stor din loyale hengivenhed var,+men handlede opsætsigt ved havet, ved Det Røde Hav.+
8 Dog ville han frelse dem for sit navns skyld,+for at gøre sin vælde kendt.+
9 Da talte han strengt til Det Røde Hav, så det tørredes bort,+hvorpå han lod dem gå gennem dybet* som [gennem] ørkenen+
10 og frelste dem fra den hadefuldes hånd+og genløste dem fra fjendens hånd.+
11 Derpå dækkede vandet deres modstandere;+ikke én af dem blev tilbage.+
12 Da troede de på hans ord;+de gav sig til at synge hans pris.+
13 Hurtigt glemte de hvad han havde gjort;+de ventede ikke på hvad han havde besluttet,+
14 men plejede [deres] grådige begær i ørkenen+og satte Gud* på prøve i ødemarken.+
15 Da gav han dem hvad de bad om,+men sendte en tærende sygdom* i deres sjæl.+
16 Senere blev de misundelige på Moses i lejren,+på Aron, Jehovas hellige.+
17 Da åbnede jorden sig og opslugte Daʹtan+og tildækkede Aʹbirams forsamling.+
18 Og en ild gav sig til at brænde i deres forsamling;+en flamme fortærede de ugudelige.+
19 Desuden lavede de en kalv ved Hoʹreb+og bøjede sig for et støbt billede,+
20 så de udskiftede min herlighed*+med en afbildning af en okse, en planteæder.+
21 De glemte Gud, deres frelser,*+som havde øvet store gerninger i Ægypten,+
22 undere i Kams land,+frygtindgydende gerninger ved Det Røde Hav.+
23 Da sagde han at han ville tilintetgøre dem,+[og det havde han gjort] hvis ikke Moses, hans udvalgte,havde stillet sig i brechen [for dem], over for ham,+for at hindre hans forbitrelse i at ødelægge [dem].+
24 Senere forkastede de det dejlige land;+de troede ikke på hans ord.+
25 Og de blev ved med at murre i deres telte;+de adlød ikke Jehovas røst.+
26 Da løftede han sin hånd [og svor] mod dem+at han ville lade dem falde i ørkenen+
27 og lade deres afkom falde blandt nationerne+og strø dem ud blandt landene.+
28 Senere indlod de sig med Baʹal-Peʹor+og spiste [med af] ofrene til de døde.+
29 Da de således krænkede [Gud] ved deres handlinger,+brød en plage løs iblandt dem.+
30 Men da Piʹnehas stod frem og lagde sig imellem,+blev plagen standset.
31 Og det blev tilregnet ham som retfærdighedi generation efter generation til fjerne tider.+
32 Desuden vakte de [hans] harme ved Meʹribas vand,+så det gik Moses dårligt på grund af dem.+
33 For de gjorde hans ånd* bitter,så han talte overilet med sine læber.+
34 De tilintetgjorde ikke folkeslagene,+som Jehova havde sagt til dem.+
35 Men de blandede sig med nationerne+og lærte deres gerninger+
36 og dyrkede* deres gudebilleder,+så disse blev en snare for dem,+
37 og de ofrede deres sønnerog deres døtre til dæmoner.*+
38 Således udgød de uskyldigt blod,+blodet af deres sønner og døtre —som de ofrede til Kaʹna’ans gudebilleder+ —så landet besudledes af det udgydte blod.*+
39 Og de blev urene ved deres gerninger+og bedrev utugt ved deres handlinger.+
40 Da blussede Jehovas vrede op mod hans folk,+og han fik afsky for sin arv+
41 og overgav dem i nationernes hånd,+så de der hadede dem kunne herske over dem,+
42 og deres fjender kunne undertrykke dem,og de kunne blive kuet under deres hånd.+
43 Mange gange udfriede han dem,+men de var opsætsige i deres stædighed,+så de sank dybt i deres brøde.+
44 Dog så han* deres kval,+når han hørte deres bedende råb.+
45 Da huskede han for deres skyld sin pagt,+og han fortrød i sin store loyalitet.+
46 Og han lod dem finde barmhjertighedhos alle der holdt dem fangne.+
47 Frels os, Jehova vor Gud,+og saml os sammen fra nationerne,+så vi kan takke dit hellige navn,+vise vor begejstring i lovsang til dig.+
48 Velsignet være Jehova, Israels Gud,+fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid;og hele folket skal sige* amen.+I skal lovsynge Jah!*+
Fodnoter
^ „øver“, plur., TLXXSyVg; M: „den der øver“, sing.
^ El.: „gennem de brusende vande“. Hebr.: battehomōthʹ, plur. af tehōmʹ; LXXVg: „afgrunden(e)“. Se 1Mo 1:2, fdn. til „dybet“.
^ „Gud“. Hebr.: ’El.
^ El.: „en udmagring“. Hebr.: razōnʹ; T: „en magerhed“; LXXVg(iuxta LXX): „en overmæthed (forspisthed, lede)“.
^ „min herlighed“. M: „deres herlighed“. En af Soferims Atten Tekstrettelser, som de har foretaget fordi de mente at udtrykket var nedsættende om Gud. LXXmssVg: „hans herlighed“. Se Till. 2B.
^ „Gud, deres frelser“. Hebr.: ’El mōsjī‛amʹ.
^ „hans ånd“. Hebr.: ruchōʹ; gr.: to pneuʹma autouʹ; lat.: spiʹritum eiʹus.
^ El.: „og tjente“; el.: „og ydede . . . hellig tjeneste“. Hebr.: wajja‛avdhuʹ.
^ „til dæmoner (onde ånder)“, M(hebr.: lasjsjeʹdhīm)LXXVg.
^ El.: „af blodsudgydelsen“. Ordr. er det plur. af „blod“.
^ „han“, MTSyVg; LXXA og ét hebr. ms.: „Jehova“.
^ El.: „har sagt“.
