Salme 107:1-43

(Salme 107 – 150) 107  Tak Jehova, for han er god;+for hans loyale hengivenhed varer evindelig.+   Måtte Jehovas genløste sige [sådan],+de som han har genløst af modstanderens hånd,+   og som han har samlet fra landene,+fra solopgang og fra solnedgang,+fra nord og fra syd.*+   De flakkede om i ørkenen, i ødemarken;+de fandt ikke vej til en by at bo i.+   De var sultne, også tørstige;+deres sjæl blev svag i dem.+   Så råbte de til Jehova om hjælp i deres kval;+fra deres trængsler udfriede han dem+   og lod dem gå ad den lige vej,+så de kom til en by at bo i.+   Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.*+   For han har mættet den udtørrede sjæl;+og den sultne sjæl har han fyldt med godt.+ 10  Nogle boede i mørke og dunkelhed,+var bundet i nød og jern.+ 11  For de havde sat sig op imod+ hvad Gud sagde;*+ja, den Højestes råd havde de behandlet respektløst.+ 12  Derfor kuede han deres hjerte med modgang;+de snublede, og der var ingen hjælper.+ 13  Så råbte de til Jehova om hjælp i deres kval;+fra deres trængsler frelste han dem.+ 14  Han førte dem ud af mørke og dunkelhed,+og deres bånd rev han itu.+ 15  Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.+ 16  For han har knust kobberdørene,+og jernslåerne har han hugget af.+ 17  Nogle som var dårer bragte ved deres overtrædelses vej+og ved deres misgerninger sig selv i nød til sidst.+ 18  Deres sjæl kom til at afsky al slags føde,+og de kom dødens porte nær.+ 19  Så råbte de til Jehova om hjælp i deres kval;+fra deres trængsler frelste han dem.+ 20  Han sendte sit ord og helbredte dem+og lod dem undslippe gravens dyb.*+ 21  Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.*+ 22  Og lad dem ofre takofre*+og forkynde hans gerninger med glædesråb.+ 23  De som drager til havs i skibe,+som driver forretning på store* vande+ 24  de har set Jehovas gerninger+og hans undere på havdybet:+ 25  at han siger til og får en stormvind* til at rejse sig,+så den løfter dets bølger.+ 26  De stiger mod himmelen,synker mod dybet.*Deres sjæl mister modet på grund af ulykken.+ 27  De tumler rundt og raver som en beruset,+ja, al deres visdom forvirres.+ 28  Så råber de til Jehova om hjælp i deres kval,+og fra deres trængsler fører han dem ud.+ 29  Han gør stormen til vindstille,+så havets bølger* lægger sig.+ 30  Da fryder de sig over at de falder til ro,og han fører dem til den havn de ønskede.+ 31  Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed+og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.*+ 32  Og lad dem ophøje ham i folkets menighed;*+og lad dem lovsynge ham dér hvor de ældste har sæde.+ 33  Han gør floder til ørken,+og vandkilder til tørstig jord,+ 34  frugtbart land til saltland,+på grund af sletheden hos dem der bor i det. 35  Han gør ørken til rørbevokset vanddam,+og tørt land til vandkilder.+ 36  Og dér lader han de sultne bo,+og de grundfæster en by at bo i.+ 37  Og de tilsår marker og planter vingårde,+så de kan bære frugtbare afgrøder.+ 38  Og han velsigner dem så de bliver meget talrige;+og han lader ikke deres husdyr blive få.+ 39  På ny bliver de få og bøjer sig+på grund af undertrykkelse, ulykke og sorg.+ 40  Han udøser foragt over de fornemme,+og lader dem flakke om i det tomme land uden vej.+ 41  Men han beskytter* den fattige mod nød+og gør [hans] slægter [så talrige] som en hjord.+ 42  De retskafne ser det og fryder sig;+men al uret må lukke sin mund.+ 43  Hvem er vís? Han vil mærke sig dette+og give agt på al Jehovas loyale hengivenhed.+

Fodnoter

Ordr.: „havet“, dvs. Det Røde Hav mod syd.
El.: „det jordiske menneskes (hebr.: ’adhamʹ) sønner“.
„hvad Gud sagde“. Hebr.: ’imrē-’Elʹ.
Ordr.: „lod [dem] undslippe deres graves dyb“. Ved en korrektion måske: „udfriede deres liv fra gravens dyb“.
Se v. 8, fdn.
Ordr.: „lad dem slagte taksigelses slagtofre“.
El.: „mange“.
„-vind“. Hebr.: ruʹach. Jf. 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
Ordr.: „dybene“. Hebr.: thehōmōthʹ; LXXVg: „afgrundene“.
„havets bølger“, Sy; MT: „deres bølger“; LXXVg: „dets bølger“.
Se v. 8, fdn.
„i . . . menighed“. Hebr.: biqhalʹ; gr.: en ekklēsiʹai; lat.: in eccleʹsia.
Ordr.: „anbringer . . . højt“, dvs. uden for rækkevidde.