Salme 108:1-13

En sang. En sang med musikledsagelse; af David. 108  Mit hjerte er fast, Gud.+Jeg vil synge og jeg vil spille,+ja, min herlighed [vil].+   Vågn op, harpe og lyre.+Jeg vil vække daggryet.+   Jeg priser dig blandt folkeslagene, Jehova;+og jeg synger og spiller for dig blandt folkestammerne.+   For din loyale hengivenhed er stor [og når] til himmelen,+og til skyerne [når] din sandfærdighed.+   Vær ophøjet over himmelen, Gud;+og lad din herlighed være over hele jorden.+   For at de som du har kær kan blive reddet,+[så] frels med din højre og svar mig.+   Gud har talt i sin hellighed:+„Jeg vil juble af glæde; jeg vil uddele Siʹkem;+og Sukʹkots+ Lavning udmåler jeg.   Mig tilhører Giʹlead;+ mig tilhører Manasʹse;+og Eʹfraim er min ypperstes fæstning;+Juda er min kommandostav.+   Moʹab+ er mit vaskefad.+Over Eʹdom+ kaster jeg min sandal.+Over Filisterland+ råber jeg triumferende.“*+ 10  Hvem bringer mig til den befæstede by?+Hvem fører mig helt til Eʹdom?+ 11  Er det ikke [dig], Gud, du som har forstødt os+og ikke drager ud som Gud med vore hære?+ 12  Giv os hjælp mod trængselen,+da frelse ved et menneske* er uden værdi.+ 13  Ved Gud får vi kraft,+og det er ham der nedtræder vore modstandere.+

Fodnoter

Se 60:8 og fdn.
El.: „et jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.