Salme 109:1-31
Til dirigenten. Af David. En sang med musikledsagelse.
109 Min lovsangs Gud,+ vær ikke tavs.+
2 For den ugudeliges mund og svigagtigheds mund har åbnet sig mod mig.+De har talt om mig med falskheds tunge;+
3 og med hadefulde ord har de omringet mig,+og de kæmper mod mig uden grund.+
4 Til gengæld for min kærlighed står de mig imod;+men jeg [svarer med] bøn.+
5 Og de bringer ondt over mig til gengæld for godt+og had til gengæld for min kærlighed.+
6 Sæt en ugudelig over ham,og lad en modstander*+ stå ved hans højre.
7 Lad ham, når han dømmes, træde frem som ugudelig;og lad endog hans bøn være en synd.+
8 Lad hans dage blive få;+lad en anden overtage hans tilsynshverv.*+
9 Lad hans sønner blive faderløse+og hans hustru enke.+
10 Og måtte hans sønner virkelig komme til at strejfe om;+ja, de skal tigge,og de skal søge [efter føde] i deres ruiner.+
11 Lad ågerkarlen lægge snare for alt hvad han har,+og lad fremmede+ røve [frugten af] hans slid.+
12 Lad ham ikke have nogen hvis loyale hengivenhed varer ved,+og lad der ikke være nogen som viser hans faderløse sin gunst.
13 Måtte hans efterkommere blive udryddet.+Lad deres navn blive slettet i næste generation.+
14 Lad hans fædres brøde blive husket hos Jehova,+og lad ikke hans moders+ synd blive slettet.+
15 Lad dem være foran Jehova til stadighed;+og lad ham udrydde mindet om dem* fra jorden;+
16 fordi han ikke huskede at vise loyal hengivenhed,+men forfulgte den nødstedte og fattige mand*+og ham med nedslået hjerte, for at bringe død [over ham];+
17 og han elskede forbandelsen,+ så den kom over ham,+og han havde ikke lyst til velsignelsen,+så den blev langt borte fra ham;+
18 og han blev klædt i forbandelse som sin dragt,+og den kom ind i hans indre som vand+og ind i hans knogler som olie.
19 Måtte den blive ham som en klædning han hyller sig i+og som et bælte han til stadighed har bundet om sig.+
20 Dette er gengældelsen fra Jehova over den der står mig imod+og over dem der taler ondt mod min sjæl.+
21 Men du er Jehova, den suveræne+ Herre.Tag dig af mig for dit navns skyld.+Udfri mig, fordi din loyale hengivenhed er god.+
22 For jeg er nødstedt og fattig,+og mit hjerte er gennemboret* i mit indre.+
23 Som skyggen der bliver lang, tvinges jeg bort;+jeg rystes af som en græshoppe.
24 Mine knæ vakler af faste,+og mit kød er svundet ind, uden olie.+
25 Og jeg er blevet en der smædes af dem.+De ser mig; de ryster på hovedet.+
26 Hjælp mig, Jehova min Gud;+frels mig i din loyale hengivenhed.+
27 Og måtte de vide at det er din hånd,+at du, Jehova, har gjort det.+
28 Lad blot dem forbande,+men du, måtte du velsigne.+De har rejst sig, men lad dem blive til skamme,+og lad din tjener fryde sig.+
29 Lad dem der står mig imod blive klædt i ydmygelse,+og lad dem hylle sig i deres skam som i en overklædning.+
30 Jeg vil prise Jehova i rigt mål med min mund,+og midt blandt mange vil jeg lovsynge ham.+
31 For han stiller sig ved den fattiges højre+for at frelse [ham] fra dem der dømmer hans sjæl.
Fodnoter
^ „og . . . en modstander“. Hebr.: wesatanʹ; LXXVg(iuxta LXX): „og . . . Djævelen“.
^ „hans tilsynshverv“. Hebr.: pequddathōʹ; gr.: tēn episkopēnʹ autouʹ; lat.: episcopaʹtum eiʹus. Se 2Kg 11:18; Apg 1:20.
^ El.: „deres nævnelse (ihukommelse)“.
^ „mand“. Hebr.: ’īsj.
^ Ordr.: „har han (man) gennemboret“.
