Salme 132:1-18
En valfartssang.
132 Husk, Jehova, for Davids skyld+al hans ydmygelse;+
2 at han svor over for Jehova,+aflagde løfte+ til Jakobs Mægtige:+
3 „Jeg går ikke ind i mit hus’ telt;+jeg stiger ikke op på mit sovesteds leje;+
4 jeg under ikke mine øjne søvn,+mit klare blik at blive døsigt,+
5 før jeg finder et sted til Jehova,+en prægtig bolig* til Jakobs Mægtige.“+
6 Se! Vi har hørt om den i Eʹfrata;+vi har fundet den i skovlandet.+
7 Lad os gå ind i hans prægtige bolig;+lad os bøje os for hans fodskammel.+
8 Bryd op, Jehova, til dit hvilested,+du og din styrkes ark.+
9 Lad dine præster klæde sig i retfærdighed,+og lad dine loyale råbe af glæde.+
10 For din tjener Davids skyld+må du ikke afvise din salvede.*+
11 Jehova har svoret over for David;+han vil i sandhed ikke vige fra det:*+„Af dit livs frugt+vil jeg sætte [konger] på din trone.+
12 Hvis dine sønner vil overholde min pagt+og mine formaninger som jeg lærer dem,+skal også deres sønner for evigt+sidde på din trone.“+
13 For Jehova har udvalgt Zion;+han længtes efter det* til bolig for sig selv:+
14 „Dette er mit hvilested for evigt;+det er her jeg vil bo, for jeg har længtes efter det.+
15 Dets* levnedsmidler vil jeg visselig velsigne.+Dets fattige vil jeg mætte med brød.*+
16 Og dets præster vil jeg klæde i frelse;+og dets loyale skal visselig råbe af glæde.
17 Dér lader jeg Davids horn vokse frem.+Jeg har gjort en lampe i stand for min salvede.*+
18 Hans fjender klæder jeg i skam;+men på ham blomstrer hans diadem.“+
Fodnoter
^ El.: „en prægtig teltbolig“. Ordr.: „teltboliger“, plur. opfattet som majestætsflertal.
^ „din salvede“. Hebr.: mesjīchæʹkha; gr.: tou christouʹ sou; syr.: mesjichakh; lat.: chriʹsti tuʹi.
^ El.: „en sandhed som han ikke vil vige (trække sig tilbage) fra“.
^ El.: „hende“, fem.; viser tilbage til „Zion“.
^ El.: „føde“.
^ „for min salvede“. Hebr.: limsjīchīʹ; gr.: tōi christōiʹ mou; syr.: lamsjicheh; lat.: chriʹsto meʹo.
