Salme 141:1-10
En sang med musikledsagelse; af David.
141 Jehova, jeg har kaldt på dig.+Kom hurtigt til mig.+Lyt til min røst når jeg kalder på dig.+
2 Måtte min bøn beredes som røgelse+ for dit ansigt,+mine løftede hænder som aftenkornofferet.+
3 Jehova, sæt vagt for min mund;+værn mine læbers dør.+
4 Bøj ikke mit hjerte til noget ondt,+til at fremture i ugudelige handlinger+sammen med mænd* der øver fortræd,+at jeg ikke smager på deres lækre retter.+
5 Slår den retfærdige mig, er det loyal hengivenhed;+og retleder han mig, er det olie for hovedet;+[den] afviser mit hoved ikke.+For min bøn er der endnu under deres ulykker.+
6 Deres dommere er blevet styrtet ned ad klippebjergets sider,+men de har hørt at mine ord er liflige.+
7 Som når man kløver og flækker på jorden,er vore knogler blevet splittet ad ved Sheʹols gab.+
8 Men mod dig, Jehova, suveræne Herre,+ er mine øjne rettet.+Hos dig har jeg søgt tilflugt.+Udgyd ikke min sjæl.+
9 Vogt mig mod den klapfælde de har sat for mig+og [mod] de snarer [som lægges] af dem der øver fortræd.+
10 De ugudelige skal sammen falde i deres egne net,+mens jeg kommer [uskadt] forbi.
