Salme 144:1-15
Af David.*
144 Velsignet være Jehova, min klippe,+som oplærer mine hænder til kamp,+mine fingre til krig;
2 min loyale hengivenhed og min borg,+mit tilflugtsbjerg og den der bringer mig i sikkerhed,+mit skjold+ og den jeg søger tilflugt hos,+den der lægger folkeslag* under mig.+
3 Jehova, hvad er et menneske* at du lægger mærke til det,+et dødeligt menneskes*+ søn at du tænker på ham?
4 Mennesket ligner et pust;+hans dage er som en skygge der glider forbi.+
5 Jehova, bøj din himmel, så du kan stige ned;+rør ved bjergene, så de ryger.+
6 Lad det lyne, så du kan sprede dem;+udsend dine pile, så du kan skabe forvirring iblandt dem.+
7 Ræk dine hænder ud fra det høje;+bjærg mig og udfri mig fra de mange vande,+fra de fremmedes* hånd,+
8 dem hvis mund har talt usandt+og hvis højre hånd er falsk.+
9 Gud, en ny sang vil jeg synge for dig.+På tistrenget harpe vil jeg spille for dig,+
10 [du] som giver konger frelse,+som bjærger din tjener David fra det onde sværd.+
11 Bjærg mig og udfri mig fra de fremmedes hånd,+dem hvis mund har talt usandt+og hvis højre hånd er falsk,+
12 dem som [siger]: „Vore sønner er som små planter der har vokset sig store i deres ungdom;+vore døtre er som hjørner udskåret i paladsstil;
13 vore lagre er fulde, forsyner [os] med alle slags* varer;+vore hjorde øges tusind, ja, ti tusind gange på vore gader;
14 vore okser er belæssede, uden brud og uden at kælve for tidligt;+og der er ingen klageskrig på vore torve.+
15 Lykkeligt er det folk som har det således!“Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!+
Fodnoter
^ LXXVg(iuxta LXX) tilføjer: „imod Goliat“.
^ „folkeslag“, TSy og mange hebr. mss.; MLXXVg(iuxta LXX): „mit folk“.
^ „et dødeligt menneskes“. Hebr.: ’ænōsjʹ.
^ El.: „et jordisk menneske“. Hebr.: ’adhamʹ.
^ Ordr.: „et fremmed lands sønners“.
^ „alle slags“. Ordr.: „fra slags til slags“.
