Salme 146:1-10
146 I skal lovsynge Jah!*+Lovsyng Jehova, min sjæl.+
2 Jeg vil lovsynge Jehova i [hele] mit liv.+Jeg vil synge og spille for min Gud, så længe jeg er til.+
3 Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd,+til en menneskesøn,* hos hvem der ikke er frelse.+
4 Hans ånd* går bort;+ han vender tilbage til den jord han er kommet fra;+samme dag går hans tanker til grunde.*+
5 Lykkelig er den der har Jakobs Gud* som sin hjælp,+den hvis håb står til Jehova hans Gud,+
6 som frembragte himmel og jord,+havet, og alt hvad der er i dem,+som bevarer sandhed evindelig,+
7 som gennemfører ret for de udbyttede,+som giver de sultne brød.+Jehova løser de bundne.+
8 Jehova åbner de blinde[s øjne];+Jehova rejser de nedbøjede op;+Jehova elsker de retfærdige.+
9 Jehova vogter de fastboende udlændinge;+den faderløse og enken bringer han på fode,+men de ugudeliges vej+ gør han kroget.+
10 Jehova er konge evindelig,+din Gud, Zion, generation efter generation.+I skal lovsynge Jah!+
Fodnoter
^ „menneske-“. Hebr.: ’adhamʹ.
^ „går . . . til grunde“. El.: „er . . . gået til grunde“. El.: „må . . . gå til grunde“.
^ El.: „Hans ånde“. Hebr.: ruchōʹ; gr.: to pneuʹma autouʹ; lat.: spiʹritus eiʹus.
^ „den der har . . . Gud“. Hebr.: sjæ’Elʹ.
