Salme 147:1-20
147 I skal lovsynge Jah,*+for det er godt at synge og spille for vor Gud;+for det er lifligt — lovsang sømmer sig.+
2 Jehova bygger Jerusalem;+Israels fordrevne samler han.+
3 Han helbreder+ dem der har et sønderbrudt hjerte,+og han forbinder deres smertende sår.+
4 Han har tal på stjernernes mængde;+han kalder dem alle ved navn.+
5 Vor Herre* er stor og vældig i kraft;+hans forstand rækker uden for det der kan tælles.+
6 Jehova bringer de sagtmodige på fode;+han fornedrer de ugudelige til jorden.+
7 Svar Jehova med taksigelse;+spil for vor Gud på lyre,+
8 han som dækker himmelen med skyer,+bereder regn til jorden,+får bjergene til at spire med grønt græs.+
9 Han giver dyrene deres føde,+ravneungerne* som kalder.+
10 Han har ikke behag i hestens styrke;+han bryder sig ikke om mandens* [stærke] ben.+
11 Jehova bryder sig om dem der frygter ham,+dem der venter på hans loyale hengivenhed.+
12 Pris Jehova,+ Jerusalem.Lovsyng din Gud, Zion.+
13 For han har gjort dine portslåer stærke;han har velsignet dine sønner i din midte.+
14 Han giver dit område fred;+med hvedens fedme* mætter han dig.+
15 Han sender sin befaling til jorden;+hurtigt løber hans ord.
16 Han giver sne som uld;+rim spreder han som aske.+
17 Han kaster sin is som brødsmuler.+Hvem kan bestå for hans kulde?+
18 Han sender sit ord+ og smelter dem.Han lader sin vind* blæse;+vandet pibler af sted.
19 Han meddeler sit ord til Jakob,+sine forordninger+ og sine lovbud til Israel.+
20 Han har ikke handlet sådan mod nogen anden nation;+og [hans] lovbud kender de ikke.*+I skal lovsynge Jah!+
Fodnoter
^ „Vor Herre“. Hebr.: ’Adhōnēʹnu, plur. af ’Adhōnʹ, majestætsflertal. De tilhørende adjektiver, „stor“ og „vældig“, er sing.
^ Ordr.: „ravnens sønner“.
^ „mandens“. Hebr.: ha’īsjʹ.
^ El.: „bedste del“.
^ „sin vind“. Hebr.: ruchōʹ; gr.: to pneuʹma autouʹ; Vg(iuxta LXX; lat.): spiʹritus eiʹus. Jf. 146:4, fdn. til „ånd“; 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
^ „og sine lovbud har han ikke gjort kendt for dem“, TLXXSyVg(iuxta LXX).
