Salme 16:1-11

En mikʹtam* af David. 16  Tag dig af mig, Gud,* for jeg har søgt tilflugt hos dig.+   Jeg har sagt* til Jehova: „Du er Jehova;* min godhed er ikke [til gavn] for dig,+   [men] for de hellige som er på jorden.De, ja de majestætiske, til dem står hele min lyst.“+   Mange smerter får de der iler hen til en anden [gud].+Jeg udgyder ikke deres drikofre af blod,+og jeg tager ikke deres navne på mine læber.+   Jehova er min tilmålte del+ og mit tilmålte bæger.*+Du er den der holder min lod i hævd.   Målesnorene er faldet på liflige steder for mig.+Ja, [min] arv* tiltaler mig.   Jeg velsigner Jehova, som har rådet mig.+Ja, nætterne igennem har mine nyrer* tugtet mig.+   Jeg har bestandig holdt mig Jehova for øje.+Fordi [han] er ved min højre, bliver jeg ikke bragt til at vakle.+   Derfor fryder mit hjerte sig, og min herlighed* jubler.+Endog mit kød skal bo i tryghed.+ 10  For du vil ikke efterlade min sjæl* i Sheʹol.*+Du vil ikke tillade at din loyale ser gravens dyb.*+ 11  Du vil lade mig kende livets sti.+Man mættes af fryd for dit ansigt;+liflighed er ved din højre for bestandig.+

Fodnoter

Hebr.: mikhtamʹ. KB2, s. 523, foreslår betydningen „soningssalme“; men KB3, s. 551, angiver som betydning „epigram (inskription)“, hvilket da skulle betyde at de seks salmer (Sl 16, 56-60) der bærer overskriften „miktam“, står som inskriptioner over de mange hændelser der skildres deri.
„Gud“. Hebr.: ’El.
„Jeg har sagt“, LXXSyVg(iuxta LXX) og mange hebr. mss.; M: „Du (fem.) har sagt“.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
„Jehova, du har tilmålt [mig] min del og mit bæger“, ved en korrektion af M.
„min arv (ejendom)“, LXXSyVg(iuxta LXX).
El.: „mine dybeste følelser“. Hebr.: khiljōthajʹ.
„tunge“, LXXVg(iuxta LXX).
„min sjæl“. Hebr.: nafsjīʹ; gr.: tēn psychēnʹ mou; lat.: aʹnimam meʹam. Se Till. 4A.
„Sheol“, MSy; gr.: haiʹdēn; lat.: inferʹno. Se Till. 4B.
„gravens dyb“, M; LXXSyVg: „forrådnelse“.