Salme 2:1-12

2  Hvorfor er nationerne i oprør,+og [hvorfor] mumler folkestammerne om tomme planer?+   Jordens konger tager opstilling,+og magthaverne har samlet sig som én+imod Jehova+ og imod hans salvede:*+   „Lad os sønderrive deres bånd+og kaste deres reb af os!“+   Han som sidder i himmelen+ ler;Jehova* gør nar af dem.+   Da taler han til dem i sin vrede,+og i sin harmglød forfærder han dem:+   „Jeg er den som har indsat min konge+på Zion,+ mit hellige bjerg.“*+   Lad mig forkynde Jehovas forordning;han har sagt til mig: „Du er min søn;+jeg er i dag blevet din fader.+   Bed mig,+ så vil jeg give dig nationer i arv+og den vide jord i eje.+   Du skal sønderslå* dem med et jernscepter;+som en pottemagers kar skal du knuse dem.“+ 10  Og nu, I konger, vis indsigt;lad jer tugte, I jordens dommere.+ 11  Tjen Jehova med frygt+og jubl med skælven.+ 12  Kys sønnen,*+ at Han ikke vredesog I går til grunde [på jeres] vej,*+for hans vrede kan let* blusse op.+Lykkelige er alle der søger tilflugt hos ham.+

Fodnoter

„(og imod) hans salvede“. Hebr.: (we‛al-)mesjīchōʹ; gr.: tou christouʹ autouʹ; syr.: mesjicheh; lat.: chriʹstum eiʹus.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
Ordr.: „min helligheds bjerg“.
„sønderslå“, M; LXX: „vogte (være hyrde for)“.
„Kys sønnen“. Hebr.: nasjsjequ-varʹ. Her benyttes det aram. ord var (af bar), ikke det hebr. ord ben, som i 3:0. T: „Modtag belæring“; LXXVg(iuxta LXX): „Tag mod tugt“, „Grib fat om tugt“. Se Ord 31:2, fdn.
LXXVg(iuxta LXX): „fra den retfærdige vej“.
El.: „hurtigt“.