Salme 22:1-31

Til dirigenten; på Daggryets Hind.* En sang med musikledsagelse; af David. 22  Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?*+[Hvorfor er du] så langt borte fra min frelse,+[og fra] de råb jeg udstøder?*+   Min Gud,* jeg kalder om dagen, men du svarer ikke;+og om natten, og jeg kan ikke være tavs.+   Men du er hellig,+du som bor i Israels lovsange.+   På dig stolede vore fædre;+de stolede [på dig], og du blev ved med at bringe dem i sikkerhed.+   Til dig råbte de,+ og de undslap;+på dig stolede de, og de blev ikke til skamme.+   Men jeg er en orm,+ og ikke en mand,*til skændsel blandt mennesker* og ringeagtet af folket.+   Alle der ser mig, gør nar af mig;+de vrænger med læben;* de ryster på hovedet:+   „Han har væltet [sin sag]* over på Jehova.+ Lad Ham bringe ham i sikkerhed!+Lad Ham udfri ham, da han har fundet behag i ham!“+   For du er den der trak mig frem fra [moders] liv,+den der lod mig ligge trygt ved min moders bryster.+ 10  På dig blev jeg kastet fra moders skød;+fra min moders liv har du været min Gud.*+ 11  Hold dig ikke langt borte fra mig, for trængsel er nær,+for der er ingen anden hjælper.+ 12  Mange tyre har omringet mig;+Baʹsans mægtige har samlet sig omkring mig.+ 13  De har åbnet deres gab imod mig,+som en løve der sønderriver og brøler.+ 14  Som vand er jeg blevet udgydt,+og alle mine knogler er skilt fra hinanden.+Mit hjerte er blevet som voks;+det er smeltet dybt i mit indre.+ 15  Som et potteskår er min kraft* tørret ud,+og min tunge klæber til ganen;*+og i dødens støv lægger du mig.+ 16  For hunde har omringet mig;+de ondes forsamling har indesluttet mig.+Som en løve [står de ved] mine hænder og mine fødder.*+ 17  Jeg kan tælle alle mine knogler.+De stirrer, de ser på mig.+ 18  De deler mine klæder imellem sig,+og om min klædning kaster de lod.+ 19  Men du, Jehova, hold dig ikke langt borte.+Du, min styrke,+ kom mig hurtigt til hjælp.+ 20  Udfri min sjæl fra sværdet,+min eneste* af hundens vold;+ 21  frels mig fra løvens gab,+og svar mig [med redning] fra vildoksers horn.+ 22  Jeg vil forkynde dit navn+ for mine brødre;+midt i menigheden* lovsynger jeg dig.+ 23  I som frygter Jehova, lovsyng ham!+Alle I af Jakobs afkom, herliggør ham!+Og nær gru for ham, alle I af Israels afkom!+ 24  For han hverken ringeagtede+eller væmmedes ved den nødstedtes nød;+og han skjulte ikke sit ansigt for ham,+og når han råbte til ham om hjælp, hørte han det.+ 25  Fra dig kommer min lovsang i den store menighed;+mine løfter vil jeg indfri i påsyn af dem der frygter ham.+ 26  De sagtmodige skal spise og mættes;+de der søger Jehova vil lovsynge ham.+Må jeres hjerter* leve for evigt.+ 27  Hele den vide jord vil huske Jehova og vende om til [ham].+Og alle nationernes slægter vil bøje sig for dig.+ 28  For kongedømmet tilhører Jehova,+og han hersker over nationerne.+ 29  Alle de fede på jorden skal spise og derpå bøje sig;+for hans ansigt vil alle der stiger ned i støvet bøje knæ,+og sin sjæl* skal ingen bevare i live.+ 30  Et afkom* skal tjene ham;+man vil forkynde om Jehova* for den [kommende] generation.+ 31  Man vil komme og berette om hans retfærdighed+for det folk der fødes: at han* har gjort [dette].+

Fodnoter

„Hind“. Hebr.: ’ajjæʹlæth, dådyrhun.
„Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ Hebr.: ’Elīʹ, ’Elīʹ, lamahʹ ‛azavtaʹnī?; syr.: ’Alahi ’Alahi lemana’ sjebaqtani? Jf. Mt 27:46; Mr 15:34.
„Langt borte fra min frelse er mine overtrædelsers ord“, LXXVg(iuxta LXX).
„Min Gud“. Hebr.: ’Ælohajʹ, plur.
„en mand“. Hebr.: ’īsj.
Ordr.: „(for) et jordisk menneske“, sing. brugt kollektivt. Hebr.: ’adhamʹ.
El.: „de spærrer munden op“. Ordr.: „de laver en spalte (el. åbning) med læben“.
El.: „Vælt [din sag]“, M; LXXVg(iuxta LXX): „Han har håbet (på)“.
„min Gud“. Hebr.: ’Eʹlī.
„gane“, ved en korrektion af M.
El.: „mine kæber“.
„Som løven — mine hænder og mine fødder“, M; T: „Bider som en løve mine hænder og mine fødder“; LXXVg(iuxta LXX): „De har gennemboret mine hænder og mine fødder“.
„min eneste“, fem., viser tilbage til „min sjæl“.
„menigheden“. Hebr.: qahalʹ; gr.: ekklēsiʹas; Vg(iuxta LXX; lat.): eccleʹsia.
Ordr.: „hjerte“.
„og sin sjæl“. Hebr.: wenafsjōʹ. Se Till. 4A.
El.: „En sæd“.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
„han“, MT; LXXSyVg(iuxta LXX): „Jehova“.