Salme 29:1-11
En sang med musikledsagelse; af David.*
29 I sønner af mægtige,* tilskriv Jehova,*tilskriv Jehova* herlighed og styrke.+
2 Tilskriv Jehova* hans navns herlighed.+Bøj jer for Jehova* i hellig prydelse.+
3 Jehovas* stemme* [lyder] over vandene;+herlighedens Gud*+ har ladet det tordne.+Jehova* er over mange vande.+
4 Jehovas stemme [lyder] med kraft;+Jehovas stemme [lyder] med pragt.+
5 Jehovas stemme knækker cedrene,ja, Jehova splintrer Libanons cedre,+
6 og han får dem til at springe omkring som en kalv,+Libanon og Sirʹjon*+ som unge* vildokser.*
7 Jehovas stemme hugger med flammer af ild;+
8 Jehovas stemme får ørkenen til at vride sig,+Jehova får Kaʹdesjørkenen+ til at vride sig.
9 Jehovas stemme får hinderne til at vride sig i veer+og afskræller [træerne i] skovene.*+Og i hans tempel siger enhver: „Herlighed!“+
10 Jehova tog sæde over vandfloden,*+og Jehova sidder som konge evindelig.+
11 Jehova vil give styrke til sit folk.+Jehova vil velsigne sit folk med fred.+
Fodnoter
^ LXX tilføjer: „til telthøjtidens (dvs. løvhyttefestens) afsluttende dag“; Vg(iuxta LXX) tilføjer: „ved teltets (tabernaklets) fuldførelse (afslutning)“.
^ El.: „I gudssønner (guders sønner)“; el.: „I gudlignende“; el.: „I Guds sønner“. Hebr.: benēʹ ’elīmʹ. Hvis det hebr. ord ’elīmʹ er majestætsflertal af ’el, betyder det „Gud“. T: „I engleskarer, Guds sønner“; LXX: „I Guds sønner“; SyVg(iuxta Hebr.): „I væddersønner“. Jf. 89:6, fdn., og Da 11:36, hvor udtrykket ’El ’elīmʹ, „gudernes Gud“, forekommer.
^ Se Till. 1C, § 10.
^ Se Till. 1C, § 10.
^ Se Till. 1C, § 10.
^ Se Till. 1C, § 10.
^ Se Till. 1C, § 10.
^ „Gud“. Hebr.: ’El.
^ „Jehovas stemme“. Dette udtryk forekommer 7 gange i denne salme.
^ Se Till. 1C, § 10.
^ Ordr.: „en søn af“.
^ „enhjørninger“, el. „énhornede“, LXXVg(iuxta LXX), men i betydningen „vildokser“.
^ „og den får stenbukkene til at føde for tidligt“, ved en korrektion af M.
