Salme 40:1-17
Til dirigenten. Af David; en sang med musikledsagelse.
40 Jeg håbede inderligt på Jehova,+og da bøjede han [sit øre] til mig og hørte mit råb om hjælp.+
2 Så bragte han mig op af et larmende dyb,+af dynd [og] slam,+og løftede mine fødder op på klippegrund;+han gjorde mine skridt faste.+
3 Da lagde han en ny sang i min mund,en lovsang til vor Gud.+Mange vil se det og frygte,+og de vil stole på Jehova.+
4 Lykkelig er den våbenføre mand* som har gjort Jehova til sin fortrøstning+og ikke har vendt sig til de trodsigeeller dem der henfalder til løgn.+
5 Mange ting har du gjort,+Jehova, min Gud: dine undere og hvad du har udtænkt til os;+ingen kan sidestilles med dig.+Ville jeg fortælle og tale [om dem],er de for talrige til at jeg kan opregne [dem].+
6 Slagtoffer og kornoffer havde du ikke lyst til;+disse mine ører åbnede du.*+Brændoffer og syndoffer bad du ikke om.+
7 Derfor sagde jeg: „Se, jeg er kommet;+i bogrullen er der skrevet om mig.+
8 At gøre din vilje,* min Gud, er min lyst,+og din lov er i mit indre.+
9 Jeg har forkyndt godt nyt om* retfærdighed i den store menighed.*+Se! mine læber lukker jeg ikke.+Jehova, du ved det.+
10 Din retfærdighed har jeg ikke tildækket inde i mit hjerte.+Din trofasthed og din frelse har jeg talt om.+Jeg har ikke holdt din loyale hengivenhed og din sandfærdighed skjult i* den store menighed.“+
11 Du, Jehova, forhold mig ikke din barmhjertighed.+Lad din loyale hengivenhed og din sandfærdighed til stadighed værne mig.+
12 For ulykker omgav mig indtil [de var] uden tal.+Mine misgerninger indhentede mig, flere end jeg kunne overskue;+de blev talrigere end hårene på mit hoved,+og mit hjerte svigtede mig.+
13 Måtte det behage dig, Jehova, at udfri mig.+Jehova, kom mig hurtigt til hjælp.+
14 Lad dem der efterstræber min sjæl for at rive den bort,+ blive til skamme og beskæmmes hver og én.+Lad dem der har lyst til min ulykke, trække sig tilbage og blive ydmyget.+
15 Lad dem der siger til mig: „Ha! Ha!“+stirre forfærdede som løn for deres skændighed.+
16 Måtte alle de som søger dig,+ finde glæde og fryd i dig.+Måtte de der elsker din frelse,+ til stadighed sige: „Lad Jehova være stor!“+
17 Men jeg er nødstedt og fattig.+Jehova* tænker på mig.+Du er min hjælp og den der bringer mig i sikkerhed.+Min Gud, tøv ikke.+
Fodnoter
^ „den våbenføre mand“. Hebr.: haggæʹvær.
^ „Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke, men du beredte mig et legeme“, LXXא,A,B. Ordr.: „. . .; ører gravede du ud til mig“, M. Jf. He 10:5.
^ El.: „det der har din velvilje“.
^ „Jeg har forkyndt godt nyt om“. Hebr.: bissarʹtī; gr.: euēggelisaʹmēn.
^ „i“, T og mange hebr. mss.; M: „for“; LXXSyVg(iuxta LXX): „fra (for)“.
^ Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
