Salme 41:1-13

Til dirigenten. En sang med musikledsagelse; af David. 41  Lykkelig er den der handler hensynsfuldt mod den ringe;+på ulykkens dag bringer Jehova ham i sikkerhed.+   Jehova vil vogte ham og bevare ham i live.+Han vil blive prist lykkelig på jorden;+og du overgiver ham ikke til hans fjenders sjæl.*+   Jehova vil styrke ham på sygelejet;+hele hans seng vil du forvandle under hans sygdom.+   Jeg har sagt: „Jehova, vis mig din gunst.+Helbred min sjæl, for jeg har syndet mod dig.“+   Mine fjender siger noget ondt om mig:+„Hvornår vil han dø og hans navn gå til grunde?“   Og hvis en er kommet for at se [til mig], er det usandhed hans hjerte taler;+han samler på ondskab;han går ud; udenfor taler han [om det].+   Forenede mod mig hvisker de sammen, alle der hader mig;+de udtænker noget mod mig som er til ulykke for mig:+   „Noget slemt* er udgydt over ham;+nu da han har lagt sig, rejser han sig ikke igen.“+   Også manden jeg havde fred med, som jeg stolede på,+som spiste mit brød,+ har løftet hælen imod mig.*+ 10  Men du, Jehova, vis mig din gunst og rejs mig op,+så jeg kan gengælde dem.+ 11  På dette ved jeg at du har fundet behag i mig:at min fjende ikke råber triumferende over mig.+ 12  Men mig har du holdt oppe — på grund af min uangribelighed+— og du stiller mig for dit ansigt til fjerne tider.+ 13  Velsignet være Jehova, Israels Gud,+fra en fjern fortid til en fjern fremtid.+Amen og amen.*+

Fodnoter

„til . . . sjæl“. Dvs. ønske el. forgodtbefindende. Hebr.: benæʹfæsj; Vg(iuxta LXX; lat.): in aʹnimam; LXX: „i . . . hænder“. Se 35:25, fdn.
Ordr.: „En belial-ting“, el.: „Et belial-ord“. Belial betyder „uduelighed“.
„løftet hælen (gjort hælen stor) imod mig“, MLXXVg(iuxta LXX).
Dette vers er en doksologi, dvs. en lovprisning af Jehova Gud; der er tilsvarende doksologier ved slutningen af de øvrige fire bøger, nemlig i Sl 72, 89, 106 og 150.