Salme 46:1-11

Til dirigenten. Af Koʹras sønner.+ På „Unge Piger“.* En sang. 46  Gud* er for os en tilflugt og styrke,+en hjælp som i trængsler er let at finde.+   Derfor frygter vi ikke, om så jorden forandres+eller bjergene vakler i havets hjerte;+   om dets vande larmer, skummer over,+om bjergene ryster ved dets frembrusen.+ Seʹla.   Der er en flod hvis strømme fryder Guds by,+den Højestes hellige, prægtige bolig.*+   Gud er i dens* midte;+ den bliver ikke bragt til at vakle.+Gud vil hjælpe den ved morgenens frembrud.+   Nationerne larmede;+ rigerne vaklede;han lod sin stemme lyde;* jorden smelter.+   Hærstyrkers Jehova* er med os;+Jakobs Gud* er et tilflugtsbjerg for os.+ Seʹla.   Kom [og] betragt hvad Jehova* har gjort,+hvordan han har udført forfærdende ting på jorden.+   Han standser krige indtil jordens ende.*+Buen splintrer han og sønderhugger spyddet;+vognene* brænder han i ild.+ 10  „Hold inde og vid at jeg er Gud.+Jeg vil blive ophøjet blandt nationerne;+jeg vil blive ophøjet på jorden.“+ 11  Hærstyrkers Jehova* er med os;+Jakobs Gud er et tilflugtsbjerg for os.+ Seʹla.

Fodnoter

„Unge Piger“. Hebr.: ‛Alamōthʹ. Se 1Kr 15:20, fdn.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ.
„prægtige bolig“. Ordr.: „boliger (teltboliger)“, majestætsflertal. Jf. 42:5, fdn. til „storslåede frelse“.
Ordr.: „hendes“, viser tilbage til „by“.
„lod . . . lyde“. Ordr.: „gav . . .“.
Se Till. 1C, § 10.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹ.
Se Till. 1C, § 10.
„vognene“, MSy; LXXVg(iuxta LXX): „de store skjolde“.
Se Till. 1C, § 10.