Salme 58:1-11

Til dirigenten. „Ødelæg ikke.“ Af David. Mikʹtam.* 58  Kan I virkelig i tavshed tale om retfærdighed?+Kan I dømme med retskaffenhed, I menneskesønner?*+   Nej, med hjertet øver I lutter uret på jorden,+[og] I baner vej for jeres hænders vold!+   De ugudelige har været på afveje fra moders skød;+de har været på vildspor fra [moders] liv;de taler løgn.+   Deres gift er som slangegift;+de er døve som brilleslangen der stopper sit øre til,+   der ikke vil høre slangetæmmernes+ stemme,end ikke den kyndige besværger.*+   Gud, slå tænderne ud af munden på dem.+Bryd kæberne på de unge løver med manke, Jehova.   Lad dem svinde som vand der flyder bort;+lad ham spænde [buen til] sine pile mens de synker sammen.+   Som en snegl der smelter, går han bort;*[som] en kvindes dødfødte barn skal de ikke få solen at se.+   Før jeres gryder mærker den [antændte] tjørnegren,+vil han blæse både den levende og den brændende [gren] væk som en storm.+ 10  Den retfærdige fryder sig, for han har set hævnen.+Sine fødder bader han i den ugudeliges blod.+ 11  Og mennesker vil sige:+ „Det står fast at den retfærdige [høster] sin frugt.+Det står fast at der er en Gud som dømmer* på jorden.“+

Fodnoter

Se 16:0, fdn.
„menneske-“. El.: „et jordisk menneskes“. Hebr.: ’adhamʹ.
Se Till. 7A ang. brilleslangers reaktion på lyd.
El.: „der smelter idet den bevæger sig af sted“. El.: „der trækker et slimspor efter sig“.
„som dømmer“. Hebr.: sjofetīmʹ, plur. for at svare til ’Ælohīmʹ, „Gud“, som er majestætsflertal; i LXXSyVg(iuxta LXX) er participiet oversat som var det sing. med suffiks: „som dømmer dem“.