Salme 62:1-12
Til dirigenten; for Jeduʹtun.* En sang med musikledsagelse; af David.
62 Ja, på Gud venter min sjæl i tavshed.*+Fra ham kommer min frelse.+
2 Ja, han er min klippe og min frelse, mit tilflugtsbjerg;+jeg kommer ikke til at vakle meget.+
3 Hvor længe vil I fare løs på den mand I vil myrde?+I er alle som en mur der hælder, en stenmur der er trykket ind.+
4 Ja, de har lagt råd op om med list at drive [ham] bort fra hans høje stilling;+de bifalder løgn.+Med munden velsigner de, men i deres indre forbander de.+ Seʹla.
5 Ja, vent tavst på Gud, min sjæl,+for fra ham kommer mit håb.+
6 Ja, han er min klippe og min frelse, mit tilflugtsbjerg;+jeg kommer ikke til at vakle.+
7 Hos Gud er min frelse og min herlighed.+Min stærke klippe, min tilflugt, er hos Gud.+
8 Stol på ham til alle tider, du folk.+Udøs jeres hjerte for ham.+Gud er en tilflugt for os.+ Seʹla.
9 Ja, sønner af [jævne] mennesker* er et pust;+sønner af [fornemme] mænd* er en løgn.+Når de lægges op på vægtskålene, er de lettere end et pust alle sammen.+
10 Sæt ikke jeres lid til udbytning,+og bliv ikke ved ran forledt til tomhed.+Hvis forrådet øges, da fæst ikke jeres hjerte [derved].+
11 Én gang har Gud talt, to gange har jeg hørt dette:+at styrken er Guds.+
12 Og din, Jehova,* er den loyale hengivenhed,+for du gengælder enhver* efter hans gerning.+
Fodnoter
^ Ordr.: „til (over for) Gud [i] tavshed [er] min sjæl“, M; ved en lille ændring i vokalisationen: „over for Gud tier min sjæl“.
^ Hebr.: ’adhamʹ.
^ Hebr.: ’īsj.
^ Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
^ El.: „en mand“. Hebr.: ’īsj.
