Salme 64:1-10

Til dirigenten. En sang med musikledsagelse; af David. 64  Hør, Gud, min stemme i min bekymring.+Måtte du værne mit liv imod rædselen for fjenden.+   Måtte du skjule mig imod de ondes fortrolige samråd,+imod den oprørte skare af dem der øver fortræd,+   der har hvæsset deres tunge som et sværd,+har spændt [buen til] deres pil, bitter tale,+   for at skyde fra [deres] skjulesteder på den uangribelige.+Pludselig skyder de på ham og frygter ikke.+   De forhærder sig selv i ond tale;+de taler om at skjule snarer.+De har sagt: „Hvem ser dem?“*+   De finder på uretfærdigheder;+de har skjult et snedigt påfund+og menneskets indre, ja [hans] hjerte, er dybt.+   Da skyder Gud pludselig en pil imod dem.+De får deres sår,+   og de får [dem] til at snuble.+Deres tunge er mod dem selv.+Alle som ser dem, ryster på hovedet,+   og alle mennesker vil frygte;+og de vil fortælle om Guds værk,+og de har fået indsigt i hans gerning.+ 10  Og den retfærdige vil fryde sig over Jehova og søge tilflugt hos ham;+og alle de retskafne af hjertet vil rose sig [af ham].+

Fodnoter

„dem“, MTLXXVg(iuxta LXX); Sy: „os“.