Salme 7:1-17
En klagesang* af David som han sang til Jehova om benjaminitten Kusj’* ord.
7 Jehova, min Gud,+ hos dig har jeg søgt tilflugt.+Frels mig fra alle der forfølger mig, og udfri mig,+
2 så ingen sønderriver min sjæl* som en løve,+der river [mig] bort uden at nogen udfrier.+
3 Jehova, min Gud, hvis jeg har gjort dette,+hvis der er nogen uret i mine hænder,+
4 hvis jeg har gengældt min velgører med ondt,+eller jeg har plyndret den der forgæves modstod mig,+
5 lad [da] en fjende forfølge min sjæl+og lad ham indhente [den] og trampe mit liv til jorden,og give min herlighed bolig i støvet. Seʹla.
6 Stå frem, Jehova, i din vrede;+rejs dig mod mine modstanderes raseri+og vågn op for min skyld*+ — du har [jo] givet påbud om dom.+
7 Og lad folkestammernes* forsamling slå kreds om dig,og vend dig mod den i det høje.
8 Jehova vil fælde dom over folkeslagene.+Døm mig, Jehova, efter min retfærdighed+og efter min uangribelighed+ i mig.
9 Måtte de ugudeliges ondskab dog få ende,+og måtte du grundfæste den retfærdige;+og den retfærdige Gud*+ prøver hjerte+ og nyrer.*+
10 Mit skjold er hos Gud,+ han som frelser de retskafne af hjertet.+
11 Gud* er en retfærdig dommer,+og Gud* slynger hver dag fordømmelse ud.*
12 Hvis nogen ikke vil vende om,+ skærper Han sit sværd;+han spænder* sin bue og gør den klar [til skud].+
13 Og han gør sine dødbringende våben klar;+sine pile gør han flammende.+
14 Se! Der er en som er svanger med ondskab,+ja, han har undfanget ufred og vil føde falskhed.+
15 Et hul har han gravet, og han gjorde det dybt;+men han falder selv i den faldgrube han lavede.+
16 Den ufred han har [undfanget] kommer over hans eget hoved,+og ned over hans isse kommer den vold han har [udtænkt].+
17 Jeg priser Jehova for hans retfærdighed,+ja, jeg vil synge og spille til pris for Jehovas, den Højestes,+ navn.+
Fodnoter
^ „om Jeminis søn Kusj’“, LXX.
^ „En klagesang“. Hebr.: sjiggajōnʹ. Betydningen er usikker. Måske betegner ordet en følelsesmættet sang med hurtige rytmeskift. Hvis ordet er afledt af verbet sja’aghʹ, kan det betyde et råb (brøl) af glæde eller frygt. I Hab 3:1 er det plur. LXXVg(iuxta LXX): „En salme“.
^ „min sjæl“. Hebr.: nafsjīʹ; gr.: tēn psychēnʹ mou; lat.: aʹnimam meʹam. Se Till. 4A.
^ „for min skyld“, M; LXXVg(iuxta LXX): „Jehova, min Gud“.
^ El.: „og de dybeste følelser“. Hebr.: ukhelajōthʹ.
^ „den retfærdige Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ tsaddīqʹ. Titlen ’Ælohīmʹ er plur., og adj. tsaddīqʹ er sing.
^ „Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ, efterfulgt af et prædikatsled i sing. Se v. 9, fdn. til „den retfærdige Gud“.
^ „og Gud“. Hebr.: we’Elʹ.
^ „Gud slynger . . . fordømmelse ud“. El.: „Gud fordømmer . . .“. LXX: „han giver ikke sin vrede luft . . .“.
^ Ordr.: „træder“, idet man ofte satte foden på midten af buen når man skulle sætte strengen på.
