Salme 71:1-24
71 Hos dig, Jehova, har jeg søgt tilflugt.+Måtte jeg aldrig blive til skamme.+
2 Ville du blot i din retfærdighed udfri mig og bringe mig i sikkerhed.+Bøj dit øre til mig og frels mig.+
3 Vær mig en klippefæstning til at gå ind i når som helst.+Du må give påbud om at frelse mig,+for du er mit klippebjerg og min borg.+
4 Min Gud, bring mig i sikkerhed for den ugudeliges hånd,+for den uretfærdiges og undertrykkerens næve.+
5 For du er mit håb,+ suveræne Herre Jehova, den jeg har stolet på fra min ungdom.+
6 Dig har jeg støttet mig til fra [moders] liv;+du var den der skar mig af fra min moders indre.+Om dig [handler] min lovsang til stadighed.+
7 Som et mirakel er jeg blevet for mange;+men du er min stærke tilflugt.+
8 Min mund er fyldt med din lovsang,+dagen lang med din hæder.+
9 Kast mig ikke bort i alderdommens tid;+forlad mig ikke når min kraft svinder hen.+
10 For mine fjender har taget til orde mod mig,+og de der vogter på min sjæl har sammen lagt råd op,+
11 idet de siger: „Gud har forladt ham.+Forfølg og fang ham, for der er ingen befrier.“+
12 Gud, hold dig ikke langt borte fra mig.+Min Gud, kom mig hurtigt til hjælp.+
13 Lad dem der modstår min sjæl, blive til skamme [og] møde deres endeligt.+Lad dem der søger min ulykke, hylle sig i forsmædelse og ydmygelse.+
14 Men jeg vil vente uophørligt,+og jeg vil øge al lovsangen til dig.
15 Min mund vil berette om din retfærdighed,+dagen lang om din frelse,+for jeg kender ikke [dine gerningers] antal.+
16 Jeg kommer med stor styrke,+ suveræne+ Herre Jehova;jeg minder om din retfærdighed, din alene.+
17 Gud, du har oplært mig fra min ungdom,+og endnu denne [dag] fortæller jeg om dine undergerninger.+
18 End ikke som gammel og gråhåret må du forlade mig, Gud,+før jeg har fortalt [næste] generation om din arm,+alle som kommer, om din styrke.+
19 Og din retfærdighed, Gud, [når] til det høje;+eftersom du har gjort store ting,+Gud, hvem er som du?+
20 Eftersom du har ladet mig* se mange kvaler og ulykker,+måtte du bringe mig til live igen;+ja, måtte du hente mig op igen fra jordens våde dyb.*+
21 Måtte du øge min storhed,+og måtte du slå kreds om [mig og] trøste mig.+
22 Da priser jeg dig på harpe+for din sandfærdighed, min Gud.+Jeg vil spille på lyre for dig, Israels Hellige.+
23 Mine læber råber af glæde når jeg synger og spiller for dig,+ja, min sjæl som du har løskøbt.+
24 Også min tunge vil dagen lang tale dæmpet om din retfærdighed,+for de der søger min ulykke, er blevet til skamme, ja, de er blevet beskæmmet.+
Fodnoter
^ „mig“, MmargenLXXSyVg; M: „os“.
