Salme 74:1-23
En masʹkil.* Af Aʹsaf.+
74 Hvorfor, Gud, har du forstødt [os] for bestandig?+[Hvorfor] hviler din rygende vrede over din græsgangs hjord?+
2 Husk din forsamling som du frikøbte for længe siden,+stammen du genløste som din arv,+dette Zions Bjerg som du boede på.+
3 Styr dine skridt op til de trøstesløse ruiner.+Alt har fjenden handlet ondt med på det hellige sted.+
4 De der modstod dig brølede i dit mødesteds midte.+De har sat deres egne tegn som tegn.+
5 Han kendes som den der løfter økser i vejret mod træers krat.
6 Og nu slår de løs på alle dets udskæringer med skovøkse og stænger med jernspids.+
7 De har stødt din helligdom ind i ilden.+De har vanhelliget dit navns bolig [og slængt den] til jorden.+
8 Alle som én af deres afkom har sagt i deres hjerte:„Alle Guds* mødesteder i landet må brændes.“+
9 Vore tegn ser vi ikke; der er ikke mere nogen profet,+og der er ingen hos os som ved hvor længe.
10 Hvor længe, Gud, vil modstanderen blive ved med at smæde?+Vil fjenden behandle dit navn respektløst for bestandig?+
11 Hvorfor holder du din hånd, ja, din højre, tilbage,+inde på dit bryst, for at gøre ende [på os]?
12 Men Gud er dog min konge fra gammel tid,+den der udvirker storslået frelse midt på jorden.+
13 Du bragte havet i oprør med din styrke;+du knuste havuhyrernes hoveder i vandene.+
14 Du slog Livʹjatans*+ hoveder i stykker.Du gav den som føde til folket, til ørkenboerne.+
15 Du kløvede kildevæld og regnflod;+du udtørrede stedserindende floder.+
16 Dig hører dagen til; dig hører også natten til.+Du gjorde lysgiveren rede, ja, solen.+
17 Du fastsatte alle jordens grænser;+sommer og vinter — du dannede dem.+
18 Husk dette: Fjenden har smædet [dig], Jehova,+og et uforstandigt folk har behandlet dit navn respektløst.+
19 Giv ikke det vilde dyr din turteldues sjæl.+Glem ikke dine nødstedtes liv for bestandig.+
20 Se nøje på pagten,+for jordens mørke kroge er fyldt med hjemsteder for vold.+
21 Måtte den undertrykte ikke vende tilbage ydmyget.+Måtte den nødstedte og den fattige lovsynge dit navn.+
22 Stå frem, Gud; før din sag.+Husk forsmædelsen mod dig fra den uforstandige dagen lang.+
23 Glem ikke røsten af dem der modstår dig.+Larmen af dem der rejser sig mod dig, stiger til stadighed op.+
Fodnoter
^ „Guds“. Hebr.: ’El.
^ „Livjatans“, MSy; T: „Faraos stærkes“; LXXVg(iuxta LXX): „dragens“.
