Salme 89:1-52

Masʹkil.* Af ezraitten Eʹtan.+ 89  Om al Jehovas loyale hengivenhed* vil jeg synge til fjerne tider.+Generation efter generation gør jeg din trofasthed kendt med min mund.+   For jeg har sagt: „Til fjerne tider bygges loyal hengivenhed;+i himmelen grundfæster du din trofasthed.“+   „Jeg har sluttet* en pagt med min udvalgte;+jeg har tilsvoret David, min tjener:+   ’Til fjerne tider grundfæster jeg dit afkom,*+og jeg vil bygge din trone+ generation efter generation.’“ Seʹla.   Og himmelen vil prise din underfulde gerning, Jehova,+ja, din trofasthed i de helliges menighed.*   For hvem i skyen kan sidestilles med Jehova?+Hvem kan sammenlignes med Jehova blandt Guds* sønner?+   Man fyldes med ærefrygt for Gud* i de helliges fortrolige kreds;+han er større og mere frygtindgydende end alle omkring ham.+   Jehova, Hærstyrkers Gud,+hvem er kraftfuld som du, Jah?*+Og din trofasthed omgiver dig.+   Du hersker over havets frembrusen;+når det løfter sine bølger, dæmper du dem ned.+ 10  Du er den der knuste Raʹhab;*+ [det er] som en slagen.+Med din stærke arm har du spredt dine fjender.+ 11  Din er himmelen,+ og din er jorden;+det frugtbare land* og det som fylder det+ — du er den der grundlagde dem.+ 12  Norden og syden* — du har skabt dem;+Taʹbor+ og Herʹmon+ — ved dit navn råber de af glæde.+ 13  Du har en arm med styrke;+din hånd er stærk;+din højre er løftet.+ 14  Retfærdighed og ret er din trones fundament;+loyal hengivenhed og sandhed* træder frem for dit ansigt.+ 15  Lykkeligt er det folk som er kendt med jubelråbet.+Jehova, i dit ansigts lys vandrer de.+ 16  Ved dit navn jubler de dagen lang,+og ved din retfærdighed ophøjes de.+ 17  For du er deres styrkes hæder;+og ved din velvilje løftes vort horn.+ 18  For vort skjold tilhører Jehova,+og vor konge tilhører Israels Hellige.+ 19  Dengang talte du i et syn til dine loyale,+og du sagde:„Jeg har skænket [min] hjælp til en vældig kriger;+jeg har ophøjet en udvalgt blandt folket.+ 20  Jeg har fundet David, min tjener;+med min hellige olie har jeg salvet ham;+ 21  min hånd vil være fast og stå ham bi,+ja, min arm vil gøre ham stærk.+ 22  Ingen fjende skal udsuge ham,+og ingen uretfærdighedens søn skal mishandle ham.+ 23  Og foran ham knuste jeg hans modstandere,+og dem der hadede ham blev jeg ved med at tilføje slag.+ 24  Og min trofasthed og min loyale hengivenhed er med ham,+og ved mit navn løftes hans horn.+ 25  Og på havet har jeg lagt hans hånd,+og på floderne hans højre.+ 26  Han råber selv til mig: ’Du er min Fader,+min Gud+ og min frelses klippe.’+ 27  Og jeg indsætter ham som førstefødt,+den højeste af jordens konger.+ 28  Evindelig bevarer jeg min loyale hengivenhed mod ham,+og min pagt vil være trofast* mod ham.+ 29  Jeg vil lade hans afkom bestå for evigt+og hans trone som himmelens dage.+ 30  Hvis hans sønner forlader min lov+og ikke vandrer efter mine lovbud,+ 31  hvis de vanhelliger mine forskrifterog ikke holder mine bud, 32  da vil jeg hjemsøge deres overtrædelse med kæp+og deres misgerning med slag;+ 33  men min loyale hengivenhed river jeg ikke fra ham,+og jeg vil ikke være falsk i min trofasthed.+ 34  Jeg vanhelliger ikke min pagt,+og hvad der udgår fra mine læber ændrer jeg ikke.+ 35  Én gang har jeg svoret i min hellighed+for David lyver jeg ikke.+ 36  Hans afkom forbliver evindelig,+og hans trone som solen foran mig.+ 37  Som månen vil den være grundfæstet evindelig,og [som] et trofast vidne i skyen.“ Seʹla. 38  Men du har forstødt og forkaster;+du er grebet af heftig vrede mod din salvede.*+ 39  Du har kastet vrag på din tjeners pagt;du har vanhelliget hans diadem [og slængt det] til jorden.+ 40  Du har nedbrudt alle hans folde;+du har lagt hans befæstede byer i ruiner.+ 41  Alle der kommer forbi på vejen har udplyndret ham;+han er blevet til forsmædelse blandt sine naboer.+ 42  Du har løftet hans modstanderes højre;+du har fået alle hans fjender til at fryde sig.+ 43  Ja, du modstår igen hans sværd+og har ikke ladet ham vinde frem i kampen.+ 44  Du har bragt hans glans til ophør,+og hans trone har du kastet til jorden.+ 45  Du har afkortet hans ungdomsdage;du har hyllet ham i skam.+ Seʹla. 46  Hvor længe, Jehova, vil du holde dig skjult? For bestandig?+Vil din forbitrelse blive ved med at brænde som ild?+ 47  Husk på min levetid.+Er det til ingen nytte du har skabt alle menneskesønnerne?*+ 48  Hvilken våbenfør mand kan leve og ikke se døden?+Kan han bringe sin sjæl i sikkerhed for Sheʹols hånd?+ Seʹla. 49  Hvor er al din loyale hengivenhed fra tidligere, Jehova,*som du tilsvor David i din trofasthed?+ 50  Husk, Jehova,* forsmædelsen af dine tjenere,+at jeg i min favn bærer [forsmædelsen fra] alle de mange folkeslag,+ 51  hvormed dine fjender, Jehova,* har smædet,+hvormed de har smædet din salvedes spor.+ 52  Velsignet være Jehova* evindelig. Amen og amen.+

Fodnoter

Se 32:0, fdn.
El.: „Om Jehovas udtryk for loyal hengivenhed (plur.)“.
Ordr.: „skåret“.
El.: „din sæd“.
„i . . . menighed“. Hebr.: biqhalʹ; gr.: en ekklēsiʹai; lat.: in eccleʹsia.
„Guds“. Hebr.: ’Elīmʹ, plur. af ’El, majestætsflertal; gr.: theouʹ; lat.: Deʹi; TSy: „englenes“. Jf. Job 1:6, fdn. til „gudssønnerne“; Job 38:7, fdn.
El.: „Guddommen“. Hebr.: ’El.
Se 68:4, fdn.
El.: „Fremstormeren (Bestormeren)“. T: „den arrogante, det er den ufromme Farao“; LXXVg: „den arrogante (hovmodige)“.
„det frugtbare land“. Hebr.: tevelʹ; LXX: „den beboede jord“; Vg(iuxta LXX; lat.): orʹbem terʹrae, „jordens kreds“.
„syden“. Ordr.: „[den] højre [side]“, dvs. når man står med ansigtet mod øst.
El.: „og sandfærdighed (pålidelighed)“. Hebr.: ’æmæthʹ.
El.: „pålidelig“, „varig“.
„din salvede“. Hebr.: mesjīchæʹkha; T(aram.)syr.: damsjichakh; gr.: ton christonʹ sou; lat.: chriʹstum tuʹum.
„menneske-“. El.: „det jordiske menneskes (sønner)“. Hebr.: ’adhamʹ.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B, 1C, § 10.
Se 90:1, fdn.
Se Till. 1C, § 10.
Se Till. 1C, § 10.