Salme 92:1-15

En sang med musikledsagelse; en sang; til sabbatsdagen. 92  Det er godt at takke Jehova*+og at synge og spille til pris for dit navn, du den Højeste,+   at fortælle om din loyale hengivenhed om morgenen+og om din trofasthed nætterne igennem,+   på den tistrengede og på harpen,+med klingende spil på lyren.+   For du har ladet mig fryde mig, Jehova,* over dit værk;jeg råber af glæde over dine hænders gerninger.+   Hvor er dine gerninger store, Jehova!*+Meget dybe er dine tanker.+   En mand som er dum kender [dem] ikke,+og en tåbe forstår ikke dette:+   Når de ugudelige skyder op som planter+og alle der øver ondt sætter blomst,er det for at de kan blive tilintetgjort for evigt.+   Men du er i det høje evindelig, Jehova.*+   For se, dine fjender, Jehova,*+for se, dine fjender vil gå til grunde;+alle der øver ondt vil blive splittet.+ 10  Men du løfter mit horn som vildoksens;*+jeg fugter [min hud]* med frisk olie.+ 11  Og mit øje betragter mine fjender;*+dem der rejser sig mod mig, de onde, dem hører mine ører om. 12  Den retfærdige skyder op som palmetræet;+som cederen på Libanon vokser han sig stor.+ 13  De der er plantet i Jehovas hus,+i vor Guds forgårde,+ vil sætte skud. 14  De trives stadig i alderdommen;+saftfulde og friske er de,+ 15  så de kan fortælle at Jehova er retskaffen.+[Han er] min klippe,+ og der er ingen uret hos ham.+

Fodnoter

Se Till. 1C, § 8.
Se Till. 1C, § 8.
Se Till. 1C, § 8.
Se Till. 1C, § 8.
Se Till. 1C, § 8.
El.: „som bøffelens“. Hebr.: kir’ēmʹ; gr.: hōs monokeʹrōtos, „som enhjørningens“; Vg(iuxta LXX; lat.): siʹcut unicorʹnis, „som enhjørningens“. Andre steder gengiver Vg også det hebr. ord med „næsehorn“. Se 4Mo 23:22, fdn. til „vildoksens“.
„du har fugtet mig“, TSy.
„fjender“, LXXSyVg(iuxta LXX); M: „mure“.