Salme 95:1-11
95 Kom, lad os råbe af glæde for Jehova!+Lad os hylde vor frelses klippe.+
2 Lad os træde frem for hans ansigt* med taksigelse;+lad os hylde ham med sang og spil.+
3 For Jehova er en stor Gud*+og en stor konge over alle [andre] guder*+ —
4 han i hvis hånd jordens dybder* [hviler]+og han hvem bjergenes tinder tilhører;+
5 han hvem havet tilhører — ja, han frembragte det selv+ —og det tørre land har hans hænder dannet.+
6 Gå ind, lad os tilbede, og lad os bøje os;+lad os knæle for Jehova,+ der frembragte os.+
7 For han er vor Gud, og vi er folket på hans græsgang og den hjord [der ledes] af hans hånd.+I dag, hvis I hører efter hans røst,+
8 [så] forhærd ikke jeres hjerte som ved Meʹriba,*+som på dagen ved Masʹsa* i ørkenen,+
9 da jeres forfædre satte mig på prøve;+de prøvede mig — de så også mit værk.+
10 I fyrre år følte jeg lede ved [den*] generation,+og jeg sagde: „De er et folk med egensindige hjerter,+og de har ikke lært mine veje at kende;“+
11 om dem svor jeg i min vrede:+„De skal ikke gå ind til mit hvilested.“*+
Fodnoter
^ El.: „person“. Jf. 2Mo 33:14, 15, fdn. til „i egen person“, og 2Sa 17:11, fdn. til „personligt“.
^ „en stor Gud“. Hebr.: ’El gadhōlʹ.
^ „over alle [andre] guder“. Hebr.: ‛al-kål-’ælohīmʹ.
^ El.: „uudforskede steder“. Ved en korrektion af M i overensstemmelse med LXX: „fjerne steder“.
^ El.: „striden (kiven)“, M; LXX: „forbitrelsen“; Vg(iuxta LXX): „provokationen“.
^ Betyder „prøve“, „prøvelse“; LXXVg: „fristelsen (prøvelsen)“.
^ „den“, LXXSyVg; mangler i MT.
^ „min hvile“, LXXVg.
