Salme 96:1-13

96 * Syng en ny sang for Jehova.+Syng for Jehova, [I der bor på] hele jorden.*+   Syng for Jehova, velsign hans navn.+Fortæl dag efter dag den gode nyhed om hans frelse.+   Forkynd om hans herlighed blandt nationerne,+om hans undere blandt alle folkeslagene.+   For Jehova er stor,+ og han skal lovsynges i rigt mål.Han er mere frygtindgydende end alle andre guder.+   For alle folkeslagenes guder* er afguder;*+men Jehova har frembragt himmelen.+   Der er værdighed og pragt foran ham,+styrke og skønhed i hans helligdom.+   Tilskriv* Jehova,* I folkeslagenes slægter,+tilskriv Jehova* herlighed og styrke.+   Tilskriv Jehova* hans navns herlighed;+frembær en gave og gå ind i hans forgårde.+   Bøj jer for Jehova* i hellig prydelse;*+vrid jer i veer på grund af ham, [I der bor på] hele jorden.*+ 10  Sig blandt nationerne: „Jehova* er blevet konge.+Ja, det frugtbare land* bliver grundfæstet, så det ikke kan rokkes.+Han vil være dommer for folkeslagene i retskaffenhed.“+ 11  Lad himmelen fryde sig og lad jorden juble.*+Lad havet og det der fylder det tordne.+ 12  Lad det åbne land og alt hvad der findes i det juble af glæde.+Lad samtidig alle skovens træer råbe af glæde+ 13  for Jehovas* ansigt. For han er kommet;+for han er kommet for at dømme jorden.+Han vil dømme det frugtbare land* i retfærdighed+og folkeslagene i sin trofasthed.+

Fodnoter

„Syng . . . hele jorden“. Verbet er mask. plur. Se 33:8 og 66:1, fdn. til „hele jorden“.
LXX har overskriften: „Dengang huset blev bygget efter fangenskabet; en sang af David“; Vg(iuxta LXX) har en tilsvarende ordlyd.
El.: „værdiløse guder“. Hebr.: ’ælīlīmʹ; LXXVg(iuxta LXX): „dæmoner“.
„guder“. Hebr.: ’ælohēʹ; gr.: theoiʹ; lat.: diʹi.
El.: „Giv“. På hebr. plur.: havuʹ.
Se Till. 1C, § 8.
Se Till. 1C, § 8.
Se Till. 1C, § 8.
Se Till. 1C, § 8.
„i hans hellige forgård“, LXXSyVg(iuxta LXX).
Se v. 1, fdn. til „hele jorden“.
Se Till. 1C, § 8.
„det frugtbare land“. Hebr.: tevelʹ; LXX: „den beboede jord“; Vgc(lat.): orʹbem terʹrae, „jordens kreds“.
Forbogstaverne i de første fire ord i dette vers på hebr. danner, når de som normalt på hebr. læses fra højre mod venstre, et akrostikon af tetragrammet, יהוה (JHWH), som er Guds navn og ingen andres. Translittereret lyder de fire ord: Jismechuʹ Hasjsjamaʹjim Wethaghelʹ Ha’aʹræts. Masora, den hebr. samling af kritiske noter, gør opmærksom på dette akrostikon af tetragrammet.
Se Till. 1C, § 8.
Se v. 10, fdn. til „det frugtbare land“.