Salme 97:1-12

97  Jehova* er blevet konge!+ Lad jorden juble.+Lad de mange øer* fryde sig.+   Der er skyer og tykt mulm omkring ham;+retfærdighed og ret er hans trones fundament.+   Der vandrer en ild foran ham,+og hele vejen rundt fortærer den hans modstandere.+   Hans lyn har oplyst det frugtbare land;+jorden har set det og vrider sig i veer.+   Bjergene er smeltet som voks på grund af Jehova,*+på grund af hele jordens Herre.*+   Himmelen har fortalt om hans retfærdighed,+og alle folkeslagene har set hans herlighed.+   Lad alle der dyrker* et udskåret billede blive til skamme,+de der praler af afguder.*+Bøj jer for ham, alle I guder.*+   Zion har hørt det og fryder sig,+og Judas småbyer* jubler+på grund af dine domme, Jehova.+   For du, Jehova,* er den Højeste over al jorden;+du løfter dig højt over alle [andre] guder.*+ 10  I som elsker Jehova,*+ had det onde.+Han vogter sine loyales sjæle;+af de ugudeliges hånd vil han udfri dem.+ 11  Lys er brudt frem* for den retfærdige,+og fryd for de retskafne af hjertet.+ 12  Fryd jer over Jehova,* I retfærdige,+og tak hans hellige minde.*+

Fodnoter

Se Till. 1C, § 8.
El.: „kystlande“.
Se Till. 1C, § 8.
„Herre“. Hebr.: ’Adhōnʹ.
El.: „af værdiløse guder“. Hebr.: ba’ælīlīmʹ; LXX: „af deres afgudsbilleder“; Vg(iuxta LXX): „af deres gudebilleder“.
„guder“. Hebr.: ’ælohīmʹ; LXXSyVg(iuxta LXX): „hans engle“.
El.: „der tjener“. Hebr.: ‛ovedhēʹ.
Ordr.: „døtre“.
Se Till. 1C, § 8.
„guder“. Hebr.: ’ælohīmʹ.
Se Till. 1C, § 8.
„er brudt frem“, TLXXSyVg og ét hebr. ms.; M: „er sået“. Jf. 112:4, fdn.
Se Till. 1C, § 8.
El.: „hans helligheds minde“.