En åbenbaring til Johannes 10:1-11

  • En stærk engel med en lille skriftrulle (1-7)

    • “Ventetiden er forbi” (6)

    • Den hellige hemmelighed er blevet til virkelighed (7)

  • Johannes spiser den lille skriftrulle (8-11)

10  Og jeg så en anden stærk engel stige ned fra himlen. Han var klædt* i en sky, og der var en regnbue over hans hoved. Hans ansigt var som solen,+ og hans ben* var som ildsøjler,  og i hånden havde han en lille skriftrulle der var rullet ud. Han satte sin højre fod på havet og sin venstre på jorden,  og han råbte med høj stemme som når en løve brøler.+ Da han råbte, hørte man også lyden af de syv tordeners+ stemme.  Da de syv tordener talte, ville jeg til at skrive, men så hørte jeg en stemme fra himlen+ sige: “Forsegl det de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.”  Og englen som jeg så, ham der stod på havet og på jorden, løftede sin højre hånd mod himlen,  og han sværgede ved Ham som lever i al evighed,+ som har skabt himlen og det der er i den, og jorden og det der er på den, og havet og det der er i det:+ “Ventetiden er forbi.  I de dage hvor den syvende engel+ skal til at blæse i sin trompet,+ er den hellige hemmelighed+ som Gud forkyndte som en god nyhed for sine trælle profeterne,+ blevet til virkelighed.”*  Og jeg hørte stemmen fra himlen+ tale til mig igen, og den sagde: “Gå hen og tag den åbne skriftrulle som englen der står på havet og på jorden, har i hånden.”+  Så gik jeg hen til englen og bad ham om at give mig den lille skriftrulle. Han sagde til mig: “Tag den og spis den.+ Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.” 10  Jeg tog den lille skriftrulle af englens hånd og spiste den.+ I min mund var den sød som honning,+ men da jeg havde spist den, var den bitter i min mave. 11  Og de sagde til mig: “Du skal igen profetere om folkeslag og nationer, om folk der taler forskellige sprog, og om mange konger.”

Fodnoter

Eller “indhyllet”.
Bogst.: “fødder”.
Eller “virkelig blevet fuldbyrdet”.