En åbenbaring til Johannes 6:1-17
-
Lammet bryder de seks første segl (1-17)
6 Og jeg så Lammet+ bryde det første af de syv segl,+ og jeg hørte en af de fire levende skabninger+ sige med en stemme som torden: “Kom!”
2 Og jeg så en hvid hest,+ og han der sad på den, havde en bue. Der blev givet ham en kongekrone,+ og han red ud for at sejre og for at fuldende sin sejr.+
3 Da Lammet brød det andet segl, hørte jeg den anden levende skabning+ sige: “Kom!”
4 Så kom en anden hest frem, en der var ildrød. Han der sad på den, fik magt til at fjerne freden fra jorden så folk ville slå hinanden ihjel, og han fik et stort sværd.+
5 Da Lammet brød det tredje segl,+ hørte jeg den tredje levende skabning+ sige: “Kom!” Og jeg så en sort hest, og han der sad på den, havde en vægt i hånden.
6 Jeg hørte noget der lød som en stemme midt inde mellem de fire levende skabninger, og den sagde: “En liter* hvede for en denar*+ og tre liter byg for en denar. Olivenolien og vinen må ikke skades.”+
7 Da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg den fjerde levende skabnings+ stemme sige: “Kom!”
8 Og jeg så en bleggrøn hest, og han der sad på den, havde navnet Døden. Og Graven* fulgte lige efter ham. Der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden, magt til at dræbe med et langt sværd, med hungersnød,+ med dødelige sygdomme og med jordens vilde dyr.+
9 Da Lammet brød det femte segl, så jeg under altret+ sjælene*+ af dem der var blevet slået ihjel på grund af Guds ord og på grund af det vidnesbyrd de havde aflagt.+
10 De råbte med høj stemme og sagde: “Hvor længe, Suveræne Herre, du hellige og sande,+ vil du vente med at dømme dem der bor på jorden, og hævne vores blod?”+
11 Der blev givet hver af dem en lang, hvid klædning,+ og de fik at vide at de skulle hvile en kort tid endnu, indtil antallet af deres medtrælle og deres brødre der skulle dræbes ligesom de var blevet det,+ var fuldt.
12 Og jeg så Lammet åbne det sjette segl, og der indtraf et stort jordskælv. Solen blev sort som sækkelærred af hår,* og hele månen blev som blod.+
13 Stjernerne på himlen faldt ned til jorden, som når et figentræ bliver rystet af en kraftig vind og taber sine umodne figner.
14 Himlen forsvandt som en skriftrulle der bliver rullet sammen,+ og hvert eneste bjerg og hver eneste ø blev rykket væk fra sin plads.+
15 Kongerne på jorden, de høje embedsmænd, de militære ledere, de rige, de stærke, alle trælle og alle frie gemte sig i hulerne og i bjergenes klipper.+
16 Og de bliver ved med at sige til bjergene og til klipperne: “Fald over os+ og skjul os for Ham der sidder på tronen,+ og skjul os for Lammets vrede,+
17 for deres vredes store dag er kommet,+ og hvem kan overleve den?”+
Fodnoter
^ Se Tillæg B14.
^ En romersk sølvmønt der svarede til en dagløn. Se Tillæg B14.
^ Eller “Hades”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
^ Henviser åbenbart til deres livsblod som var blevet hældt ud ved altret. Se Ordforklaring.
^ Sandsynligvis gedehår.
