Første Krønikebog 14:1-17

  • Davids stilling som konge styrkes (1, 2)

  • Davids familie (3-7)

  • Filistrene bliver besejret (8-17)

14  Kong Hiram+ af Tyrus sendte budbringere til David sammen med cedertræ, murere og tømrere for at bygge et palads* til ham.+  David forstod at Jehova havde styrket hans stilling som konge over Israel,+ for hans kongedømme var blevet højt ophøjet for Guds folks, Israels, skyld.+  David tog flere hustruer+ i Jerusalem, og han blev far til flere sønner og døtre.+  Her er navnene på de børn han fik i Jerusalem:+ Shammua, Shobab, Natan,+ Salomon,+  Jibkar, Elishua, Elpelet,  Noga, Nefeg, Jafia,  Elishama, Beeljada og Elifelet.  Filistrene hørte at David+ var blevet salvet til konge over hele Israel,+ så de kom op for at lede efter ham. Da David hørte det, drog han ud imod dem.  Så kom filistrene og plyndrede i Refaimdalen.*+ 10  David spurgte Gud: “Skal jeg drage op mod filistrene? Vil du overgive dem til mig?” Jehova svarede ham: “Drag op, og jeg vil overgive dem til dig.”+ 11  David drog så op til Baal-Perasim,+ og der besejrede han dem. David sagde: “Den sande Gud er brudt igennem mine fjenders rækker ved min hånd, som vandmasser bryder igennem et dige.” Derfor kaldte man stedet Baal-Perasim.* 12  Der efterlod filistrene deres guder, og på Davids befaling blev de brændt.+ 13  Senere kom filistrene igen og plyndrede i dalen.*+ 14  David rådspurgte igen Gud, men den sande Gud sagde til ham: “Gå ikke direkte op efter dem. Gå i stedet bag om dem, og angrib dem foran bakabuskene.+ 15  Når du hører lyden af taktfaste skridt i bakabuskenes toppe, skal du gå til angreb, for så vil den sande Gud være draget ud foran dig for at slå filistrenes hær.”+ 16  Så gjorde David som den sande Gud havde befalet ham,+ og de slog filistrenes hær fra Gibeon til Gezer.+ 17  Davids ry nåede ud til alle lande og folk, og Jehova lod skræk for David komme over dem.+

Fodnoter

Bogst.: “hus”.
Eller “Refaimlavningen”.
Betyder “gennembruddenes herre”.
Eller “lavningen”.