Første Krønikebog 16:1-43

  • Arken stilles i et telt (1-6)

  • Davids takkesang (7-36)

    • “Jehova er blevet Konge!” (31)

  • Tjenesten foran arken (37-43)

16  De bar så den sande Guds ark ind og stillede den inde i det telt David havde rejst til den.+ Og de ofrede brændofre og fællesskabsofre foran den sande Gud.+  Efter at David havde ofret brændofrene+ og fællesskabsofrene,+ velsignede han folket i Jehovas navn.  Desuden uddelte han et rundt brød, en daddelkage og en rosinkage til alle israelitterne, til hver mand og kvinde.  Så udnævnte han nogle af levitterne til at tjene foran Jehovas ark,+ til at ære,* takke og lovprise Jehova, Israels Gud.  Asaf+ var overhoved, og under ham var Zekarja. Jeiel, Shemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel+ spillede på harper+ og andre strengeinstrumenter. Asaf spillede på cymbler,+  og præsterne Benaja og Jahaziel blæste regelmæssigt i trompeter foran den sande Guds pagts ark.  Det var den dag David for første gang bidrog med en takkesang til Jehova som Asaf+ og hans brødre fremførte:   “Sig tak til Jehova,+ påkald hans navn,gør hans gerninger kendt blandt folkene!+   Syng for ham, syng lovsange* for ham,+tænk over* alle de vidunderlige ting han har gjort!+ 10  Tal med stolthed om hans hellige navn.+ Lad dem der søger Jehova, glæde sig i hjertet.+ 11  Søg Jehova+ og den styrke han giver. Søg altid hen til ham.*+ 12  Husk på de vidunderlige ting han har gjort,+hans mirakler og de domme han har udtalt, 13  I efterkommere af hans tjener Israel+og sønner af Jakob, I som han har udvalgt.+ 14  Han er Jehova vores Gud.+ Hans domme gælder på hele jorden.+ 15  Husk for evigt hans pagt,i tusind generationer hans løfte,*+ 16  pagten han indgik med Abraham,+og eden han sværgede over for Isak,+ 17  den han lod gælde som en lov for Jakob,+en varig pagt for Israel. 18  Han sagde: ‘Jeg vil give dig Kanaan+som jeres tildelte arv.’+ 19  Det var dengang I kun var nogle få,ja, meget få, og boede som udlændinge i landet.+ 20  De vandrede omkring fra nation til nation,fra et rige her til et folk dér.+ 21  Han tillod ikke nogen at undertrykke dem;+for deres skyld satte han konger på plads+ 22  og sagde: ‘Rør ikke mine salvede,gør ikke mine profeter noget ondt.’+ 23  Syng for Jehova, hele jorden! Fortæl dag efter dag om at han giver frelse!+ 24  Forkynd om hans herlighed blandt nationerne,om hans vidunderlige gerninger blandt alle folkeslagene. 25  For Jehova er stor og fortjener at blive lovprist. Han er mere ærefrygtindgydende end alle andre guder.+ 26  Alle folkeslagenes guder er værdiløse,+men Jehova er den der har skabt himlen.+ 27  Der er værdighed og pragt omkring ham,+der er styrke og glæde i hans bolig.+ 28  Giv Jehova det der tilkommer ham, alle I folkeslagenes slægter,giv Jehova det der tilkommer ham for hans herlighed og styrke.+ 29  Giv Jehova den ære hans navn fortjener;+træd frem for ham med en gave.+ Bøj jer for* Jehova iført jeres hellige klæder.*+ 30  Hele jorden, skælv for ham i ærefrygt! Jorden står fast, den kan ikke rokkes.*+ 31  Lad himlen juble, og lad jorden glæde sig;+forkynd blandt nationerne: ‘Jehova er blevet Konge!’+ 32  Lad havet og alt hvad det rummer, tordne af begejstring;lad markerne og alt hvad der vokser på dem, juble. 33  Og lad samtidig træerne i skoven råbe af glæde foran Jehova,for han kommer* for at dømme jorden. 34  Tak Jehova, for han er god;+hans loyale kærlighed varer evigt.+ 35  Og sig: ‘Red os, du vores frelses Gud,+saml os ind og udfri os fra nationerneså vi kan takke dit hellige navn+og begejstret lovprise dig.+ 36  Lad Jehova, Israels Gud, blive lovpristi al evighed.’”* Og hele folket sagde: “Amen!”* og lovpriste Jehova. 37  Så efterlod David Asaf+ og hans brødre foran Jehovas pagts ark så de fortsat kunne tjene foran arken+ og udføre det der hver dag skulle gøres.+ 38  Obed-Edom og hans brødre, i alt 68, og Obed-Edom, Jedutuns søn, og Hosa var portvagter. 39  Præsten Sadok+ og hans medpræster var foran Jehovas telthelligdom på offerhøjen i Gibeon+ 40  så de regelmæssigt, morgen og aften, kunne bringe brændofre til Jehova på brændofferaltret og gøre alt det der er nedskrevet i den Lov Jehova gav Israel.+ 41  Sammen med dem var Heman og Jedutun+ og resten af de mænd der var blevet udpeget ved navn til at takke Jehova+ fordi “hans loyale kærlighed varer evigt”.+ 42  Heman+ og Jedutun var sammen med dem for at spille på trompeter, cymbler og andre instrumenter der blev brugt til at lovprise* den sande Gud. Og Jedutuns sønner+ var ved porten. 43  Så gik hele folket hjem, og David gik hjem for at velsigne sin husstand.

Fodnoter

Bogst.: “huske”.
Eller “syng og spil”.
Eller muligvis: “tal om”.
Eller “Søg altid hans ansigt”.
Bogst.: “det ord han påbød”.
Eller muligvis: “på grund af hans helligheds pragt”.
Eller “Tilbed”.
Eller “Det frugtbare land er grundfæstet så det ikke kan rokkes”.
Eller “er kommet”.
Eller “fra evighed til evighed”.
Eller “Lad det være sådan!”
Eller “instrumenter til ledsagelse af sangen til”.