Første Krønikebog 17:1-27
17 Så snart David var flyttet ind i sit palads,* sagde han til profeten Natan:+ “Her bor jeg i et hus af cedertræ+ mens Jehovas pagts ark står i et telt.”+
2 Natan svarede David: “Gør alt hvad der ligger dig på hjerte, for den sande Gud er med dig.”
3 Men samme nat sagde Gud til Natan:
4 “Gå hen og sig til min tjener David: ‘Sådan siger Jehova: “Det er ikke dig der skal bygge det hus jeg skal bo i.+
5 Jeg har jo ikke boet i et hus fra den dag jeg førte Israel ud, og frem til i dag, men jeg har været på vandring fra telt til telt og fra én telthelligdom til en anden.*+
6 Har jeg i al den tid jeg vandrede sammen med hele Israel, nogensinde sagt til Israels dommere, som jeg satte til at være hyrder for mit folk: ‘Hvorfor har I ikke bygget mig et hus af cedertræ?’”’
7 Sig nu til min tjener David: ‘Sådan siger Hærstyrkers Gud, Jehova: “Jeg tog dig fra græsgangene, hvor du gik bag fåreflokken, for at du skulle være leder for mit folk, Israel.+
8 Og jeg vil være med dig uanset hvor du går,+ og jeg vil udrydde alle dine fjender foran dig.+ Jeg vil gøre dit navn lige så stort som navnene på de største mænd på jorden.+
9 Jeg vil tildele mit folk, Israel, et sted og lade dem slå sig ned, og de skal bo der og ikke mere være urolige. Onde mænd vil ikke undertrykke dem* igen, sådan som de gjorde før i tiden,+
10 som de har gjort lige siden jeg satte dommere over mit folk, Israel.+ Og jeg vil besejre alle dine fjender.+ Jeg fortæller dig desuden: ‘Jehova vil bygge dig et hus.’*
11 Når dit liv er til ende og du går bort til dine forfædre, vil jeg gøre dit afkom, en af dine sønner,+ til konge efter dig, og jeg vil lade hans kongedømme bestå.+
12 Han er den der skal bygge mig et hus,+ og jeg vil lade hans trone bestå for altid.+
13 Jeg vil være hans far, og han skal være min søn.+ Jeg vil ikke tage min loyale kærlighed fra ham+ sådan som jeg tog den fra ham der var før dig.+
14 Jeg vil sætte ham over mit hus og mit kongedømme for altid,+ og hans trone vil bestå til evig tid.”’”+
15 Natan gengav alle ordene og hele synet for David.
16 Kong David gik så ind og satte sig foran Jehova og sagde: “Hvem er jeg, Jehova Gud? Og hvad er mit hus, siden du har ført mig så langt?+
17 Som om det ikke var nok, Gud, så fortæller du også din tjener at mit hus skal bestå langt ud i fremtiden.+ Og du, Jehova Gud, har set på mig som om jeg var et menneske der skal ophøjes endnu mere.*
18 Hvad mere kan din tjener David sige til dig om den ære du har vist mig? Du kender jo din tjener så godt.+
19 Jehova, for din tjeners skyld og i harmoni med din vilje* har du gjort alle disse store ting og åbenbaret din storhed.+
20 Jehova, der er ingen som dig,+ og der er ingen anden Gud end dig;+ det bekræftes af alt hvad vi har hørt med egne ører.
21 Og hvilket andet folk på jorden er som Israel, dit folk?+ Du, den sande Gud, drog ud og løskøbte dem så de kunne blive dit folk.+ Du skabte dig et navn ved dine store og frygtindgydende gerninger,+ for du fordrev folkeslag foran dit folk,+ som du løskøbte fra Egypten.
22 Du gjorde Israel til dit eget folk for altid,+ og du, Jehova, blev deres Gud.+
23 Jehova, lad det løfte som du har givet din tjener og hans hus, stå fast for evigt, og gør som du har lovet.+
24 Lad dit navn bestå* og blive ophøjet+ til evig tid så man kan sige: ‘Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, er Gud for Israel.’ Og lad din tjener Davids hus blive grundfæstet foran dig.+
25 For du, min Gud, har åbenbaret for din tjener at du vil bygge ham et hus.* Det er derfor din tjener har mod til at bede denne bøn til dig.
26 Jehova, du er den sande Gud, og du har lovet din tjener alle disse gode ting.
27 Må det behage dig at velsigne din tjeners hus, og må det bestå for altid foran dig, for du, Jehova, har velsignet det, og det er velsignet for evigt.”
Fodnoter
^ Bogst.: “hus”.
^ Betyder muligvis “fra ét teltsted til et andet og fra én bolig til en anden”.
^ Bogst.: “slide dem op”.
^ Eller “dynasti”.
^ Eller “en mand med en høj stilling”.
^ Bogst.: “dit hjerte”.
^ Eller “vise sig pålideligt”.
^ Eller “dynasti”.
