Første Kongebog 1:1-53
1 Kong David var nu gammel+ og højt oppe i årene,* og selvom man lagde tæpper over ham, kunne han ikke holde varmen.
2 Så hans tjenere sagde til ham: “Lad os finde en ung pige, en jomfru, til vores herre kongen. Hun skal varte kongen op og pleje ham, og hun skal ligge i dine arme, herre og konge, så du kan få varmen.”
3 De ledte efter en smuk ung pige i hele Israels område, og de fandt Abishag+ fra Shunem+ og førte hende ind til kongen.
4 Den unge pige var usædvanligt smuk, og hun plejede kongen og vartede ham op, men kongen havde ikke noget seksuelt forhold til hende.
5 I mellemtiden ophøjede Haggits søn Adonija+ sig selv og sagde: “Jeg skal være konge!” Han fik lavet en vogn til sig selv og skaffede sig ryttere og 50 mand der skulle løbe foran ham.+
6 Men hans far havde ikke konfronteret ham med det* og sagt: “Hvorfor gør du det her?” Adonija så også godt ud, og hans mor havde fået ham efter Absalom.
7 Han rådførte sig med Joab, Serujas søn, og med præsten Ebjatar,+ og de lovede at hjælpe og støtte Adonija.+
8 Men præsten Sadok+ og Benaja,+ Jojadas søn, og profeten Natan+ og Shimi+ og Rei og Davids dygtige krigere+ støttede ikke Adonija.
9 På et tidspunkt arrangerede Adonija en ofring+ af får, kvæg og fedekalve ved Zohelet-stenen, der ligger ved En-Rogel,* og han inviterede alle sine brødre, kongens sønner, og alle mændene i Juda, kongens tjenere.
10 Men han inviterede hverken profeten Natan, Benaja eller de dygtige krigere eller sin bror Salomon.
11 Natan+ sagde til Batseba,+ Salomons mor:+ “Har du hørt at Haggits søn Adonija+ er blevet konge? Og vores herre David ved ikke noget om det.
12 Lad mig give dig et råd så du kan redde dit eget og din søn Salomons liv.+
13 Gå ind til kong David og sig til ham: ‘Var det ikke dig, min herre og konge, der sværgede over for din tjener og sagde: “Din søn Salomon skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone”?+ Hvorfor er Adonija så blevet konge?’
14 Mens du taler med kongen, kommer jeg så ind og bekræfter det du har sagt.”
15 Batseba gik så ind til kongen i hans soveværelse. Kongen var meget gammel, og Abishag+ fra Shunem var i gang med at varte ham op.
16 Batseba bøjede sig og kastede sig ned for kongen, og kongen sagde: “Hvad ønsker du?”
17 Hun sagde: “Herre, det var dig der sværgede over for din tjener ved Jehova din Gud: ‘Din søn Salomon skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone.’+
18 Men nu er Adonija blevet konge uden at du, min herre og konge, ved noget om det.+
19 Han har ofret en stor mængde okser, fedekalve og får og inviteret alle kongens sønner og præsten Ebjatar og hærføreren Joab,+ men han har ikke inviteret din tjener Salomon.+
20 Og nu, min herre og konge, er alles øjne i Israel rettet mod dig, for du skal fortælle hvem der skal sidde på min herre og konges trone efter ham.
21 Ellers vil jeg og min søn Salomon blive betragtet som forrædere så snart min herre kongen hviler hos sine forfædre.”
22 Mens hun talte med kongen, kom profeten Natan.+
23 Straks meddelte man kongen: “Profeten Natan er her!” Han gik ind til kongen og kastede sig ned for kongen med ansigtet mod gulvet.
24 Natan sagde: “Min herre og konge, har du sagt: ‘Adonija skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone’?+
25 I dag er han nemlig gået ned for at ofre+ en stor mængde okser, fedekalve og får, og han har inviteret alle kongens sønner og hærførerne og præsten Ebjatar.+ De spiser og drikker sammen med ham, og de siger: ‘Længe leve kong Adonija!’
26 Men han har hverken inviteret mig, din tjener, eller præsten Sadok eller Benaja,+ Jojadas søn, eller din tjener Salomon.
27 Har min herre kongen befalet dette uden at fortælle mig, din tjener, hvem der skal sidde på min herre og konges trone efter ham?”
28 Kong David sagde: “Kald Batseba ind til mig!” Hun kom så ind og stillede sig foran kongen.
29 Kongen sværgede: “Så sandt Jehova lever, ham der har reddet mig* ud af alle trængsler:+
30 I dag vil jeg gøre sådan som jeg sværgede over for dig ved Jehova, Israels Gud, dengang jeg sagde: ‘Din søn Salomon skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone efter mig!’”
31 Så bøjede Batseba sig med ansigtet mod gulvet og kastede sig ned for kongen og sagde: “Må min herre, kong David, leve evigt!”
32 Straks sagde kong David: “Kald præsten Sadok, profeten Natan og Benaja,+ Jojadas søn,+ ind til mig.” De kom så ind til kongen.
33 Kongen sagde til dem: “Tag mine tjenere med jer, og lad min søn Salomon ride på mit muldyr,*+ og før ham ned til Gihon.+
34 Der skal præsten Sadok og profeten Natan salve ham+ til konge over Israel. Så skal I blæse i horn og sige: ‘Længe leve kong Salomon!’+
35 I skal følge med ham tilbage, og han skal gå ind og sætte sig på min trone. Han skal være konge efter mig, og jeg vil udnævne ham til leder for Israel og Juda.”
36 Med det samme sagde Benaja, Jojadas søn, til kongen: “Amen! Må Jehova, min herre og konges Gud, bekræfte det.
37 Må Jehova være med Salomon+ på samme måde som han har været med min herre kongen, og må han gøre hans trone mægtigere end min herres, kong Davids, trone.”+
38 Præsten Sadok, profeten Natan og Benaja,+ Jojadas søn, samt keretitterne og peletitterne+ gik så derned, og de lod Salomon ride på kong Davids muldyr+ og førte ham til Gihon.+
39 Så tog præsten Sadok hornet med olie+ fra teltet+ og salvede Salomon,+ og de blæste i horn, og hele folket råbte: “Længe leve kong Salomon!”
40 Derefter fulgte alle med ham op, og de spillede på fløjte og jublede så højt at jorden slog revner.+
41 Det hørte Adonija og alle hans gæster da de var færdige med at spise.+ Da Joab hørte lyden af hornet, sagde han: “Hvorfor er der sådan en larm i byen?”
42 Mens han talte, kom Jonatan,+ præsten Ebjatars søn. Adonija sagde til ham: “Kom ind, for du er en god* mand, og du kommer sikkert med gode nyheder.”
43 Men Jonatan svarede Adonija: “Tværtimod! Vores herre, kong David, har gjort Salomon til konge.
44 Kongen har sendt præsten Sadok, profeten Natan og Benaja, Jojadas søn, og keretitterne og peletitterne med ham, og de har ladet ham ride på kongens muldyr.+
45 Og præsten Sadok og profeten Natan har salvet ham til konge ved Gihon. Bagefter gik de jublende op, og byen er på den anden ende. Det er dét I har hørt.
46 Desuden har Salomon sat sig på kongetronen.
47 Kongens tjenere er også gået ind for at sige tillykke til vores herre, kong David. De sagde: ‘Må din Gud gøre Salomons navn endnu større end dit navn, og må han gøre hans trone mægtigere end din trone!’ Og kongen bøjede sig i sin seng.
48 Kongen sagde desuden: ‘Må Jehova, Israels Gud, blive lovprist, ham der i dag har udnævnt en til at sidde på min trone og har ladet mig se det med egne øjne!’”
49 Alle Adonijas gæster blev skrækslagne, og de sprang op og skyndte sig væk.
50 Adonija blev også bange for Salomon, så han rejste sig og skyndte sig hen og greb fat i altrets horn.+
51 Man meddelte Salomon: “Adonija er bange for kong Salomon, og han har grebet fat i altrets horn og siger: ‘Lad først kong Salomon sværge over for mig at han ikke vil dræbe sin tjener med sværd.’”
52 Til det sagde Salomon: “Hvis han opfører sig ordentligt, skal ikke ét af hans hår falde til jorden, men hvis han gør noget ondt,+ skal han dø.”
53 Så gav kong Salomon ordre om at man skulle hente ham ned fra altret. Adonija kom så ind og bøjede sig for kong Salomon, og Salomon sagde til ham: “Gå hjem til dig selv.”
Fodnoter
^ Bogst.: “dagene”.
^ Eller “såret hans følelser; irettesat ham”.
^ Eller “Rogelkilden”.
^ Eller “løskøbt min sjæl”.
^ Eller “min muldyrhoppe”.
^ Eller “hæderlig”.
