Første Kongebog 5:1-18
5 Hiram, kongen i Tyrus,+ hørte at Salomon var blevet salvet til konge efter sin far, så han sendte sine tjenere til Salomon, for Hiram havde altid været ven med David.*+
2 Salomon sendte derefter bud tilbage til Hiram:+
3 “Du ved at min far, David, ikke kunne bygge et hus for sin Gud Jehovas navn på grund af de krige som blev ført imod ham fra alle sider indtil Jehova lagde hans fjender under hans fødder.+
4 Men nu har Jehova min Gud givet mig fred til alle sider.+ Der er ikke nogen som er imod mig, og der sker intet ondt.+
5 Så jeg har tænkt mig at bygge et hus for min Gud Jehovas navn, sådan som Jehova lovede min far, David, dengang han sagde: ‘Det er din søn som jeg vil sætte på din trone i stedet for dig, der skal bygge huset for mit navn.’+
6 Befal nu dine folk at fælde cedertræer fra Libanon+ til mig. Mine tjenere skal arbejde sammen med dine tjenere, og jeg vil betale dine tjeneres løn efter den takst som du fastsætter, for du ved at der ikke er nogen af os der kan fælde træer lige så godt som sidonierne.”+
7 Da Hiram hørte Salomons ord, blev han meget glad og sagde: “Lad Jehova blive lovprist i dag, for han har givet David en klog og vis søn og sat ham over dette store* folk!”+
8 Så Hiram sendte bud til Salomon: “Jeg har hørt din meddelelse til mig. Jeg vil gøre som du ønsker, og forsyne dig med cedertræ og enebærtræ.+
9 Mine tjenere vil bringe tømmeret fra Libanon ned til havet, og jeg vil lade det binde sammen til tømmerflåder så det kan fragtes på havet til det sted du giver mig besked om. Der vil det blive skilt ad, og så kan du fragte det videre. Til gengæld skal du levere de madvarer som jeg beder om til mit hof.”+
10 Hiram leverede så alt det ceder- og enebærtræ Salomon ønskede.
11 Og Salomon leverede 20.000 kor* hvede til Hirams hof og 20 kor olivenolie af bedste kvalitet. Det var hvad Salomon leverede til Hiram år efter år.+
12 Og Jehova gav Salomon visdom, sådan som han havde lovet ham.+ Og der var fred mellem Hiram og Salomon, og de to indgik en fredsaftale* med hinanden.
13 Kong Salomon indkaldte arbejdere* fra hele Israel – der blev indkaldt 30.000 mand.+
14 Han sendte dem til Libanon i skiftehold på 10.000 hver måned. De skulle være én måned i Libanon og to måneder hjemme. Adoniram+ var sat over de indkaldte arbejdere.*
15 Salomon havde 70.000 arbejdsmænd* og 80.000 stenhuggere+ i bjergene.+
16 Desuden havde Salomon 3.300 embedsmænd+ der fungerede som formænd. De førte tilsyn med arbejderne.
17 På kongens ordre brød man store sten, kostbare sten,+ så man kunne lægge husets fundament+ med tilhuggede sten.+
18 Salomons byggearbejdere og Hirams byggearbejdere og gebalitterne+ stod for stenhugningen, og de forarbejdede tømmeret og stenene til huset.
Fodnoter
^ Eller “havde altid elsket David”.
^ Eller “talrige”.
^ En kor svarede til 220 l. Se Tillæg B14.
^ Eller “pagt”.
^ Eller “tvangsarbejdere”.
^ Eller “tvangsarbejderne”.
^ Eller “bærere”.