Det første brev til korintherne 1:1-31

  • Hilsner (1-3)

  • Paulus takker Gud for korintherne (4-9)

  • Tilskyndelse til at være enige (10-17)

  • Kristus, et udtryk for Guds kraft og visdom (18-25)

  • Pral kun af Jehova (26-31)

1  Fra Paulus, der er kaldet til at være apostel+ for Kristus Jesus fordi det er Guds vilje, og fra vores bror Sosthenes  til Guds menighed i Korinth,+ til jer som er blevet gjort hellige som disciple af Kristus Jesus,+ ja, kaldet til at være hellige, sammen med alle andre der påkalder vores Herre Jesus Kristus’ navn,+ deres og vores Herre:  Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra Gud, vores Far, og fra Herren Jesus Kristus.  Jeg takker altid min Gud for jer fordi han har vist jer ufortjent godhed gennem Kristus Jesus.  Takket være Kristus er I jo blevet beriget på alle måder, både ved at I er blevet dygtige til at forkynde ordet og har fået stor kundskab.+  Budskabet om Kristus+ har slået rod hos jer,  og derfor mangler I ikke nogen som helst gave mens I ivrigt venter på at vores Herre Jesus Kristus bliver åbenbaret.+  Han vil også sørge for at I er stærke indtil enden så der ikke vil være noget at anklage jer for på vores Herre Jesus Kristus’ dag.+  Gud er trofast,+ og han kaldte jer til at være forenet* med sin Søn, vores Herre Jesus Kristus. 10  Brødre, nu tilskynder jeg jer, i vores Herre Jesus Kristus’ navn, til at være enige* og til at undgå splittelser.+ I skal være helt forenede i jeres holdning og tankegang.+ 11  Der er nemlig nogle fra Kloes husstand der har fortalt mig at der er store uenigheder blandt jer. 12  Det jeg mener, er at nogle af jer siger “jeg holder mig til Paulus”, mens andre siger “jeg til Apollos”,+ “jeg til Kefas”* og “jeg til Kristus”. 13  Er Kristus blevet delt op? Var det måske Paulus der blev henrettet på pælen* for jer? Eller blev I døbt i Paulus’ navn? 14  Jeg takker Gud for at jeg ikke har døbt nogen af jer, bortset fra Krispus+ og Gajus,+ 15  så ingen af jer kan sige at I blev døbt i mit navn. 16  Jo, Stefanas’ husstand har jeg også døbt.+ Ellers mener jeg ikke at jeg har døbt nogen. 17  Kristus har nemlig ikke sendt mig for at døbe, men for at forkynde den gode nyhed.+ Og jeg er ikke blevet sendt for at tale med menneskelig visdom,* for så ville Kristus’ død på pælen* miste sin kraft. 18  For dem der går til grunde, lyder budskabet om at Kristus døde på pælen,* tåbeligt,+ men for os der frelses, viser det Guds kraft.+ 19  Der står jo skrevet: “Jeg vil lade de vises visdom forsvinde, og de intellektuelles klogskab vil jeg feje til side.”+ 20  Hvor er de kloge? Hvor er de skriftlærde?* Hvor er denne verdens* debattører? Har Gud ikke gjort verdens visdom tåbelig? 21  I sin visdom sørgede Gud for at verden ikke lærte ham at kende+ gennem verdens egen visdom.+ I stedet valgte Gud at frelse dem der får tro, ved hjælp af en forkyndelse andre finder tåbelig.+ 22  Jøderne beder om tegn,+ og grækerne søger efter visdom, 23  men vi forkynder at Kristus blev henrettet på en pæl – et budskab der er en snublesten for jøderne og lyder tåbeligt for folk fra nationerne.+ 24  Men for dem der er kaldet, hvad enten de er jøder eller grækere, er Kristus et udtryk for Guds kraft og Guds visdom.+ 25  Ja, det “tåbelige” fra Gud er visere end noget som helst fra mennesker, og det “svage” fra Gud er stærkere end noget som helst fra mennesker.+ 26  Brødre, tænk på hvordan det var med jer selv da I blev kaldet. Set ud fra et menneskeligt synspunkt var der ikke mange vise,+ ikke mange magtfulde og ikke mange af fornem familie.+ 27  Men Gud valgte det der er tåbeligt i verdens øjne, for at ydmyge de vise. Og Gud valgte det der er svagt i verdens øjne, for at gøre det stærke til skamme.+ 28  Ja, Gud valgte det der er ubetydeligt i verdens øjne, og det der ses ned på, det der ikke er noget, for at gøre det der er noget, til intet,+ 29  sådan at ingen ville have noget at prale af over for Gud. 30  Det er Gud I kan takke for at I er forenet med Kristus Jesus, som har åbenbaret Guds visdom og retfærdighed for os.+ Gennem Jesus er vi blevet helliget+ og købt fri med en løsesum+ 31  for at det kan være som der står skrevet: “Hvis vi praler, skal det være af Jehova.”*+

Fodnoter

Eller “have fællesskab”.
Eller “føre enig tale”.
Også kaldet Peter.
Eller “torturpælen”. Se Ordforklaring.
Eller “torturpælen”. Se Ordforklaring.
Eller “visdom i tale”.
Eller “torturpælen”. Se Ordforklaring.
Dvs. nogle der var eksperter i Loven.
Eller “tidsalders”. Se Ordforklaring: “Verdensordning”.