Det første brev til korintherne 11:1-34

  • “Efterlign mig” (1)

  • Ledelse og hovedbeklædning (2-16)

  • Herrens aftensmåltid (17-34)

11  Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus.+  Jeg roser jer fordi I husker på mig i alle forhold og holder fast ved de ting jeg har lært jer at følge.  Men jeg ønsker at I skal vide at enhver mands hoved er Kristus,+ og at en kvindes hoved er manden.+ Og Kristus’ hoved er Gud.+  Enhver mand der beder eller profeterer med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved.  Men enhver kvinde der beder eller profeterer+ med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved, for det ville være det samme som hvis hun havde barberet håret af sit hoved.  Ja, hvis en kvinde ikke tildækkede sit hoved, kunne hun lige så godt klippe sit hår af. Men da det er til skam for en kvinde at få klippet eller barberet sit hår af, skal hun tildække sit hoved.  En mand skal ikke have sit hoved tildækket, for han er Guds billede+ og herlighed. Men kvinden er mandens herlighed,  for manden blev ikke skabt af noget fra kvinden, men kvinden blev skabt af noget fra manden.+  Dertil kommer at manden ikke blev skabt for kvindens skyld, men kvinden blev skabt for mandens skyld.+ 10  Derfor, og af hensyn til englene,+ bør kvinden have noget på hovedet som et tegn på at hun underordner sig. 11  Blandt Herrens disciple er kvinden ikke noget uden manden, og manden er ikke noget uden kvinden, 12  for ligesom kvinden blev skabt af noget fra manden,+ bliver manden født af en kvinde, men alt kommer fra Gud.+ 13  Døm selv: Er det passende at en kvinde beder til Gud uden at have sit hoved tildækket? 14  Lærer selve naturen jer ikke at det er uværdigt for en mand at have langt hår, 15  men at det er til ære for en kvinde at have langt hår? Det lange hår har hun nemlig fået i stedet for en hovedbeklædning. 16  Men hvis nogen vil argumentere for en anden skik, så vil jeg sige at vi har ikke nogen anden, og det har Guds menigheder heller ikke. 17  Men når jeg giver jer disse instruktioner, roser jeg jer ikke, for når I kommer sammen, er det mere til skade end til gavn for jer. 18  For det første hører jeg nemlig at der er splittelser blandt jer når I kommer sammen som en menighed, og jeg tror der er noget om det. 19  Ja, der vil opstå sekter blandt jer,+ men så vil det også blive tydeligt hvem af jer Gud godkender. 20  Når I mødes for at være sammen, er det egentlig ikke for at holde Herrens aftensmåltid,+ 21  for når I spiser det, har hver enkelt spist sit eget aftensmåltid inden – én er sulten, og en anden har drukket sig beruset. 22  Har I da ikke et hjem hvor I kan spise og drikke? Eller foragter I Guds menighed så I får dem der ikke har noget, til at føle sig forlegne? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, det vil jeg ikke rose jer for. 23  Det jeg har modtaget fra Herren og har givet videre til jer, er at Herren Jesus, den nat+ han skulle forrådes, tog et brød, 24  takkede Gud, brækkede det i stykker og sagde: “Dette er et symbol på min krop,+ som skal ofres for jer. Bliv ved med at gøre sådan til minde om mig.”+ 25  Og på samme måde tog han bægret+ efter aftensmåltidet og sagde: “Dette bæger er et symbol på den nye pagt+ i kraft af mit blod.+ Bliv ved med at gøre sådan, og hver gang I drikker af det, skal I gøre det til minde om mig.”+ 26  Hver gang I spiser dette brød og drikker af dette bæger, forkynder I om Herrens død, lige indtil han kommer. 27  En der spiser Herrens brød eller drikker af Herrens bæger uden at være værdig til det, viser derfor at han ikke har respekt for Herrens krop og hans blod. 28  Først når et menneske har godkendt sig selv efter selvransagelse,+ kan han spise af brødet og drikke af bægret, 29  for den der spiser og drikker uden at bedømme kroppen rigtigt, spiser og drikker sig til en dom. 30  Derfor er mange blandt jer svage og syge, og en hel del sover i døden.*+ 31  Hvis vi bedømte os selv rigtigt, ville vi ikke blive dømt. 32  Men når vi bliver dømt, bliver vi retledt af Jehova,*+ så vi ikke skal blive fordømt sammen med verden.+ 33  Derfor, mine brødre, når I kommer sammen for at spise dette måltid, så vent til alle er der. 34  Hvis nogen er sulten, så lad ham spise hjemmefra, for at jeres sammenkomst ikke skal føre til at I bliver dømt.+ Men de andre ting vil jeg bringe i orden så snart jeg kommer.

Fodnoter

Henviser åbenbart til en åndelig død.