Det første brev til korintherne 12:1-31

  • Åndens gaver (1-11)

  • Én krop, mange kropsdele (12-31)

12  Men nu, brødre, ønsker jeg at I skal vide hvordan det forholder sig med de åndelige gaver.+  I ved selv at dengang I levede som folk fra nationerne,* blev I påvirket og ført på vildspor så I tilbad de stumme afguder+ og fulgte dem der hvor de nu førte jer hen.  Nu vil jeg gøre det klart for jer at ingen der taler under Guds ånds ledelse, siger: “Jesus er forbandet!” Og ingen kan sige: “Jesus er Herre!” uden at være ledet af den hellige ånd.+  Der er forskellige gaver, men ånden er den samme.+  Der er forskellige former for tjeneste,+ men det er alligevel den samme Herre.  Ånden giver mennesker kraft til at udføre forskellige gerninger, men det er den samme Gud der lader forskellige mennesker udføre dem.+  Og når Guds ånd kommer til udtryk hos den enkelte, er der altid et gavnligt formål med det.+  For eksempel giver ånden den ene person evnen til at tale med visdom,* mens den samme ånd giver en anden person evnen til at tale med kundskab.  Og ånden giver én person tro,+ mens den samme ånd giver en anden person gaven til at helbrede.+ 10  Ånden lader én person udføre kraftige gerninger,+ den lader en anden profetere, den lader én bedømme inspirerede udtalelser,+ den lader én tale fremmede sprog,+ og den lader en anden oversætte det der bliver sagt.+ 11  Men det er den samme ånd der står bag alle disse gerninger. Den fordeler gaverne til hver person sådan som den vil. 12  Ligesom en krop har mange kropsdele, og alle dens mange dele tilsammen kun udgør én krop,+ sådan er det også med Kristus, 13  for i kraft af én ånd er vi alle blevet døbt til at udgøre én krop, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller fri, og vi har alle fået én ånd at drikke. 14  Kroppen består jo ikke bare af én kropsdel, men af mange.+ 15  Hvis foden fandt på at sige: “Jeg er ikke en hånd, og derfor hører jeg ikke med til kroppen”, ville den alligevel være en del af kroppen. 16  Og hvis øret fandt på at sige: “Jeg er ikke et øje, og derfor hører jeg ikke med til kroppen”, ville det alligevel være en del af kroppen. 17  Hvis hele kroppen var ét stort øje, hvor ville høresansen så være henne? Og hvis hele kroppen var ét stort øre, hvor ville lugtesansen så være henne? 18  Men nu har Gud altså sat hvert af lemmerne på kroppen sådan som han har ønsket at gøre det. 19  Hvis de alle var den samme kropsdel, hvad ville der så blive af kroppen? 20  Men nu har kroppen altså mange forskellige dele, og alligevel er der kun én krop. 21  Øjet kan ikke sige til hånden: “Dig har jeg ikke brug for.” Og hovedet kan ikke sige til fødderne: “Jer to har jeg ikke brug for.” 22  Tværtimod er det sådan at de dele af kroppen der ser ud til at være svagest, er nødvendige, 23  og de dele vi ikke synes fortjener ære, behandler vi med en særlig ære+ så de dele vi ikke er så stolte af, bliver mere anstændige, 24  mens de smukkere dele af os ikke har brug for at vi gør noget ud af dem. Gud har altså sammensat kroppen sådan at der bliver vist mere ære til den del der har brug for det. 25  På den måde bliver der ikke splid i kroppen, men dens forskellige dele kan have omsorg for hinanden.+ 26  Hvis én del af kroppen har ondt, lider alle de andre kropsdele sammen med den.+ Og hvis én del af kroppen bliver fremhævet og æret, glæder alle de andre sig sammen med den.+ 27  I udgør den krop Kristus er hoved for,+ og hver enkelt af jer er en kropsdel.+ 28  Gud har tildelt opgaverne til de forskellige i menigheden: For det første er der apostle,+ for det andet profeter,+ for det tredje lærere.+ Desuden er der nogle der kan gøre kraftige gerninger,+ har gaver til at helbrede,+ kan udføre hjælpetjeneste eller har evne til at føre an,+ og nogle kan mirakuløst tale fremmede sprog.+ 29  Det er jo ikke alle der er apostle. Det er heller ikke alle der er profeter eller lærere, vel? Heller ikke alle kan gøre kraftige gerninger, kan de? 30  Det er ikke alle der har gaver til at helbrede. Det er heller ikke alle der mirakuløst kan tale fremmede sprog,+ eller alle der kan oversætte denne tale, vel?+ 31  Men I skal blive ved med at stræbe efter de gaver der er størst.+ Og desuden vil jeg vise jer en vej der overgår alle andre.+

Fodnoter

Dvs. var ikketroende.
Eller “et vist budskab”.