Det første brev til korintherne 4:1-21
4 Et menneske bør kun betragte os som tjenere for* Kristus og forvaltere af Guds hellige hemmeligheder.+
2 Og hvad der forventes af forvaltere, er at de er trofaste.
3 Det betyder meget lidt for mig at skulle bedømmes af jer eller af en menneskelig domstol. Jeg vil ikke engang bedømme mig selv.
4 Jeg mener ikke selv at jeg har gjort noget forkert, men det beviser selvfølgelig ikke at jeg er retfærdig, for det er Jehova* der bedømmer mig.+
5 I skal derfor ikke dømme+ nogen før tiden, før Herren kommer. Han vil bringe mørkets hemmeligheder for lyset og afsløre hvad der er i menneskenes hjerter, og så vil enhver få sin ros fra Gud.+
6 Brødre, disse ting har jeg nu anvendt på mig selv og på Apollos+ for jeres skyld. På den måde kan I ved hjælp af os lære denne regel: “Gå ikke ud over det der står skrevet”, for at I ikke skal blive stolte+ og favorisere én frem for en anden.
7 Hvad gør dig til noget særligt? Ja, hvad har du som du ikke har fået?+ Og hvis det er noget du har fået, hvorfor roser du så dig selv som om det ikke var en gave du havde fået?
8 Er I allerede blevet mætte? Er I allerede blevet rige? Er I begyndt at herske som konger+ uden os? Ja, jeg ville virkelig ønske at I var begyndt at herske som konger, for så var vi jo også begyndt at herske som konger.+
9 For mig ser det ud som om Gud har ført os, apostlene, ind på scenen som de sidste, som mænd der er dømt til døden.+ Vi er jo blevet et skuespil for hele verden,+ for engle og for mennesker.
10 Vi bliver regnet for tåbelige+ på grund af Kristus, men I regner jer selv for kloge på grund af Kristus. Vi er svage, men I er stærke; I modtager ære, men vi bliver foragtet.
11 Lige til dette øjeblik har vi været sultne+ og tørstige.+ Vi er dårligt klædte* og bliver slået*+ og er hjemløse.
12 Vi arbejder hårdt med vores egne hænder.+ Når vi bliver skældt ud, velsigner vi.+ Når vi bliver forfulgt, finder vi os tålmodigt i det.+
13 Når der tales ondt om os, svarer vi mildt.*+ Vi er hele tiden blevet betragtet som verdens affald, samfundets udskud.
14 Jeg skriver ikke dette til jer for at gøre jer flove, men for at tilskynde jer som mine elskede børn.
15 Selvom I måske har haft 10.000 mennesker til at lære jer hvordan I skal følge Kristus,* så har I bestemt ikke haft mange fædre, for med hensyn til at følge Kristus Jesus er det mig der er blevet jeres far gennem den gode nyhed.+
16 Derfor beder jeg jer indtrængende: Efterlign mig.+
17 Det er grunden til at jeg sender Timotheus til jer, for han er mit elskede og trofaste barn i Herren. Han vil minde jer om den måde jeg gør tingene på* i min tjeneste for Kristus Jesus,+ det jeg underviser alle menigheder i.
18 Nogle opfører sig stolt fordi de regner med at jeg nok ikke kommer.
19 Men jeg kommer snart til jer, hvis Jehova* vil. Jeg er ikke interesseret i at vide hvad disse stolte personer siger, men jeg vil finde ud af hvilken kraft de har.*
20 Guds rige handler ikke om ord, men om kraft.
21 Hvad foretrækker I? Skal jeg komme til jer med kæp+ eller med kærlighed og mildhed?
Fodnoter
^ Eller “underordnede under”.
^ Eller “mishandlet”.
^ Bogst.: “nøgne”.
^ Bogst.: “bønfalder vi”.
^ Bogst.: “opdragere (pædagoger) i Kristus”.
^ Eller “mine metoder; min fremgangsmåde”.
^ Dvs. om de har Guds kraft.
