Det første brev til korintherne 8:1-13

  • Om mad der har været ofret til afguder (1-13)

    • For os er der kun én Gud (5, 6)

8  Nu med hensyn til mad der er ofret til afguder:+ Som bekendt har vi alle en vis viden.+ Viden gør en stolt, men kærlighed bygger op.+  Hvis en mener at han ved noget, så er der alligevel noget han mangler at vide.  Hvis en derimod elsker Gud, så er han kendt af Gud.  Hvad angår det at spise mad der er ofret til afguder, så har vi jo den viden at en afgud ingenting er,+ og at der kun er én Gud.+  Der er selvfølgelig såkaldte guder, både i himlen og på jorden,+ ja, der er mange “guder” og mange “herrer”.  Men for os er der kun én Gud,+ Faren,+ der har skabt alle ting, og vi lever for ham.+ Og der er én Herre, Jesus Kristus, som Gud brugte til at skabe alle andre ting,+ og vi lever gennem ham.  Det er ikke alle der har denne viden,+ og nogle der tidligere har dyrket afguder, spiser maden som noget der har været ofret til en afgud,+ og deres meget følsomme samvittighed* plager dem.*+  Men det vi spiser, vil ikke bringe os nærmere til Gud.+ Hvis vi lader være med at spise, mister vi ikke noget ved det, og hvis vi spiser, opnår vi ikke noget ved det.+  Men pas hele tiden på at jeres ret til at vælge ikke på en eller anden måde bliver en snublesten for dem der er svage.+ 10  Hvis en der er svag, ser dig der har kundskab, spise et måltid i et afgudstempel, kunne det så ikke få hans samvittighed til at godkende at han spiser mad der har været ofret til afguder? 11  Den kundskab du har, ville på den måde få dig til at ødelægge den som er svag, din bror som Kristus døde for.+ 12  Når I synder mod jeres brødre på denne måde og skader deres følsomme samvittighed,+ synder I mod Kristus. 13  Hvis det jeg spiser, får min bror til at snuble, vil jeg derfor aldrig mere spise kød, for jeg ønsker ikke at få min bror til at snuble.+

Fodnoter

Bogst.: “bliver besmittet”.
Eller “deres svage samvittighed”.