Første Mosebog 14:1-24

  • Abram redder Lot (1-16)

  • Melkisedek velsigner Abram (17-24)

14  Dengang Amrafel var konge i Sinear,+ Arjok var konge i Ellasar, Kedorlaomer+ var konge i Elam+ og Tidal var konge i Gojim,  gik de i krig mod Bera, kongen i Sodoma,+ Birsha, kongen i Gomorra,+ Shinab, kongen i Adma, Shemeber, kongen i Sebojim,+ og kongen i Bela, det vil sige Soar.  De samlede deres styrker i Siddimdalen,*+ hvor Salthavet*+ nu ligger.  De havde tjent Kedorlaomer i 12 år, men i det 13. år gjorde de oprør.  I det 14. år kom Kedorlaomer og de konger der var med ham, og besejrede refaitterne i Ashterot-Karnajim, zuzitterne i Ham, emitterne+ i Shave-Kirjatajim*  og horitterne+ i deres bjergland, Seir,+ og ned til El-Paran, der ligger ved ørkenen.  Så vendte de tilbage og kom til En-Mishpat, det vil sige Kadesh,+ og indtog hele amalekitternes+ område og besejrede også de amoritter+ der boede i Haseson-Tamar.+  Nu rykkede Sodomas konge ud, og også Gomorras konge, Admas konge, Sebojims konge og Belas, det vil sige Soars, konge, og de stillede sig op i kampformation mod dem i Siddimdalen,*  mod Kedorlaomer, kongen i Elam; Tidal, kongen i Gojim; Amrafel, kongen i Sinear, og Arjok, kongen i Ellasar+ – fire konger mod fem. 10  Siddimdalen* var fuld af asfaltgruber, og da Sodomas og Gomorras konger prøvede at flygte, faldt de i dem, og de der var tilbage, flygtede til bjerglandet. 11  Så tog sejrherrerne alle ejendele og alt spiseligt fra Sodoma og Gomorra og drog afsted.+ 12  De tog også Lot, Abrams nevø som boede i Sodoma,+ og hans ejendele, og de drog videre. 13  Senere kom en mand der var flygtet, og fortalte det til hebræeren Abram. Abram boede* dengang i nærheden af amoritten Mamres store træer.+ Mamre var bror til Eshkol og Aner.+ De var Abrams allierede. 14  Sådan hørte Abram at hans slægtning*+ var taget til fange. Så sammenkaldte han sine trænede mænd, 318 tjenere der var født i hans husstand, og forfulgte fjenderne til Dan.+ 15  Om natten delte han sine folk op i grupper, og han og hans tjenere angreb og besejrede fjenderne. Og han forfulgte dem til Hoba, der ligger nord for Damaskus. 16  Han tilbageerobrede alt byttet, og han tog også sin slægtning Lot og hans ejendele, kvinderne og de andre fanger med tilbage. 17  Da Abram vendte tilbage efter at have besejret Kedorlaomer og de konger der var med ham, gik Sodomas konge ud for at møde Abram i Shavedalen,* det vil sige Kongedalen.+ 18  Og Melkisedek,+ kongen i Salem,+ kom ud med brød og vin. Han var præst for Den Højeste Gud.+ 19  Så velsignede han ham og sagde: “Må Abram blive velsignet af Den Højeste Gud,himlens og jordens Skaber; 20  og må Den Højeste Gud blive lovprist,ham som har overgivet dine undertrykkere til dig!” Og Abram gav ham en tiendedel af alt.+ 21  Derefter sagde Sodomas konge til Abram: “Giv mig folkene, men behold selv byttet.” 22  Men Abram sagde til Sodomas konge: “Jeg løfter min hånd og aflægger ed over for Jehova, Den Højeste Gud, himlens og jordens Skaber, 23  på at jeg ikke vil tage noget som helst der er dit, ikke engang en tråd eller en sandalrem, så du ikke skal sige: ‘Jeg gjorde Abram rig.’ 24  Jeg skal ikke have mere end det de unge mænd allerede har spist. Men lad de mænd som tog med mig – Aner, Eshkol og Mamre+ – tage deres andel.”

Fodnoter

Dvs. Det Døde Hav.
Eller “Siddimlavningen”.
Eller “på Kirjatajimsletten”.
Eller “Siddimlavningen”.
Eller “Siddimlavningen”.
Eller “boede i telte”.
Bogst.: “bror”.
Eller “Shavelavningen”.